KE504: Analytisk spektroskopi

Det Naturvidenskabelige Studienævn

Undervisningssprog: Dansk
EKA: N530017102
Censur: Intern prøve, en bedømmer
Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Efterår
Niveau: Bachelor

STADS ID (UVA): N530017101
ECTS-point: 5

Godkendelsesdato: 20-02-2024


Varighed: 1 semester

Version: Godkendt - aktiv

Indgangskrav

KE504 kan ikke tages, hvis KE549: Analytisk spektroskopi for sidefagsstuderende (5 ECTS) allerede er bestået.

Faglige forudsætninger

Studerende, der følger kurset, forventes at have kendskab til organisk kemi på niveau med 1. års kurser.
H
er lægges specielt vægt på at:

  • de har kendskab til funktionelle grupper
  • de kan anvende nomenklaturregler for organiske molekyler
  • de har kendskab til isomeri, herunder stereoisomeri

Formål

Kurset har til formål at sætte den studerende i stand til at relatere en molekylstruktur til eksperimentelle spektroskopiske data, og omvendt, samt at rapportere spektroskopiske data mundtligt og skriftligt i letforståeligt, præcist og korrekt sprog. Kurset er desuden vigtigt for at udvikle molekyleforståelse og kendskab til analytiske teknikker.

Kurset bygger oven på den viden, der er erhvervet i 1. års kemikurserne, og giver et fagligt grundlag for at studere emnerne i medicinalkemi, organisk kemi, analytisk kemi eller analytisk biokemi, der er placeret senere eller samtidigt i uddannelsen eller for videregående studier i spektroskopi.

I forhold til uddannelsernes profiler har kurset særligt fokus på at udvikle færdigheder indenfor spektroskopi med henblik på at kunne anvende analytisk spektroskopi til analyse og udvikling af f.eks. materialer, lægemidler, katalysatorer samt kemi- og bioteknologiske processer. Hermed danner kurset baggrunden for f.eks. kemistuderendes videre studier indenfor organisk syntese og materialekemi og for biokemi- og molekylær biologistuderendes videre studier indenfor analytisk biokemi.

Målbeskrivelse

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:

  • genkende funktionelle grupper og identificere hvilken spektroskopiform der er bedst egnet til detektion af en given funktionel gruppe
  • fortolke eksperimentelle IR, MS og NMR spektre
  • kombinere og vurdere større mængder spektroskopiske data fra de forskellige teknikker med henblik på strukturbestemmelse
  • argumentere for rigtigheden af en foreslået molekylstruktur på baggrund af de eksperimentelle spektre
  • løse mere sammensatte opgaver inden for analytisk spektroskopi

Indhold

Infrarød spektroskopi (IR)

Introduktion til IR-spektroskopi
Anvendelse og fortolkning af IR-spektre, herunder bl.a.

  • sammenhængen mellem molekylær struktur og svingningsfrekvens
  • gruppefrekvenser af funktionelle grupper

Massespektrometri (MS)

Introduktion til MS
Anvendelse og fortolkning af MS, herunder bl.a.

  • isotopmønster
  • bestemmelse af præcis masse
  • funktionelle gruppers nedbrydningsmønster
Kerne Magnetisk resonansspektroskopi (NMR)

Introduktion til NMR-spektroskopi
Anvendelse og fortolkning af NMR-spektre, herunder bl.a.

  • chemical shift
  • skalarkobling
  • 1. ordens analyse
  • 2D NMR-spektre (COSY og HSQC)
Kombination
Anvendelse af en kombination af spektroskopiformer og spektre til at identificere ukendte små organiske molekyler.

Litteratur

  • D.L. Pavia, G.M. Lampman og G.S. Kriz og J.R. Vyvyan: Introduction to Spectroscopy, 5th ed.
  • ChemBioDraw

Se itslearning for pensumlister og yderligere litteraturhenvisninger.

Eksamensbestemmelser

Eksamenselement a)

Tidsmæssig placering

Efterår

Udprøvninger

Portfolio

EKA

N530017102

Censur

Intern prøve, en bedømmer

Bedømmelse

Bestået/Ikke bestået

Identifikation

Fulde navn og SDU brugernavn

Sprog

Følger, som udgangspunkt, undervisningssprog

Hjælpemidler

Tilladt. 

ECTS-point

5

Uddybende information

Portfolioeksamen består af følgende elementer:
a) Aktiv deltagelse i eksaminatorie- og øvelsestimer. Deltagelse i eksaminatorietimerne er nødvendig, da indholdet i timerne bruges direkte i de efterfølgende øvelsestimer.
b) Godkendte hjemmeopgaver og rapporter.

Vejledende antal undervisningstimer

47 timer per semester

Undervisningsform

På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.

  • Introfase (forelæsning) - Antal timer: 14, som bliver givet via videoforlæsninger
  • træningsfase: Antal timer: 33, heraf 10 timer eksaminatorier og 23 timer øvelser.

Emnerne bliver introduceret til forelæsninger efterfulgt af løsning af opgaver i mindre grupper eller individuelt. Efter at teknikkerne er introduceret enkeltvis, bliver der brugt tid til at gennemgå sammensatte problemer, som kombinerer information fra flere teknikker. Undervisningsformen gør det muligt at give et vist omfang af differentieret undervisning.

Videoforelæsninger vil blive fulgt op af skemalagte spørgetimer, hvor studerende har muligheden for at få opklaret dunkle punkter og diskutere eksempler.

Aktiviteter i studiefasen
Læsning af lærebog. Overblik over tabeller og lign. er helt centralt. Arbejde med træningsopgaver samt udarbejdelse af hjemmeopgaver og øvelsesrapporter. Eksamen er en direkte forlængelse af kursets aktiviteter, hvorfor hovedparten af eksamenslæsningen foregår i løbet af semestret.

Ansvarlig underviser

Navn E-mail Institut
Michael Petersen mip@sdu.dk Kemi og Farmaci

Skemaoplysninger

Administrationsenhed

Fysik, kemi og Farmaci

Team hos Uddannelsesjura & Registratur

NAT

Udbudssteder

Odense

Anbefalede studieforløb

Profil Uddannelse Semester Udbuds periode

Overgangsordninger

Overgangsordninger beskriver, hvordan et kursus erstatter et andet kursus, når der ændres i et studieforløb.
Hvis der er lavet en overgangsordning for et kursus vil den fremgå af oversigten.
Se overgangsordninger for alle kurser på Det Naturvidenskabelige Fakultet.