SPBMB800: Speciale i biomedicin

Det Naturvidenskabelige Studienævn

Undervisningssprog: På dansk eller engelsk afhængigt af underviser, men engelsk ved internationale studerende
EKA: N210023102
Censur: Ekstern prøve
Bedømmelse: 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Efterår, Forår
Niveau: Kandidat

STADS ID (UVA): N210023101
ECTS-point: 60

Godkendelsesdato: 04-10-2022


Varighed: 2 semestre

Version: Godkendt - aktiv

Kommentar

Der skal indsendes en vejlederkontrakt samt problemformulering.
Indsendelse foregår elektronisk via spoc.sdu.dk/form/778/submit og skal finde sted senest 1 uge efter semesterstart, men det anbefales, at det sker hurtigst muligt efter tilmelding. Kontrakten skal godkendes af vejleder, undervisningsudvalg og studieleder.

Vær opmærksom på, at det ikke vil være muligt at udfylde en blanket efter fristens udløb, da blanketsystemet lukkes. Systemet vil blive genåbnet ved næste undervisningstilmelding, så du kan udfylde blanket til brug for det kommende semester. 

Studerende, som skriver specialeprojekt ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi skal have en hovedvejleder fra instituttet samt en medvejleder fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Studerende, som skriver specialeprojekt ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet skal have en hovedvejleder fra instituttet, samt en medvejleder fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.

Specialerapporten skal inkludere et resumé over rapportens indhold. Såfremt rapporten er skrevet på dansk udfærdiges resuméet på engelsk. Såfremt specialet er skrevet på engelsk, udfærdiges resuméet på dansk. Se mere i Studieordningen §7.5.

Indgangskrav

BMB821: Specialeforberedende kursus skal være bestået, for at kunne aflevere speciale.

Faglige forudsætninger

Ingen

Formål

Formålet med specialestudiet er at give den studerende erfaring med at udføre et selvvalgt forskningsprojekt. Den studerende trænes i at opnå både en grundlæggende og mere specialiseret viden indenfor det valgte emneområde, at identificere og formulere en videnskabelig problemstilling og derefter behandle problemstillingen på en videnskabelig måde med inddragelse af relevant videnskabelig litteratur. Projektet skal udformes således, at det udgør et relevant, afgrænset emne indenfor det biomedicinske fagområde og projektarbejdet kan baseres på eksperimentelle undersøgelser (herunder laboratorieforsøg) og/eller teoretiske studier. Søgning og kritisk brug af videnskabelig litteratur til støtte for og perspektivering af forskningen indgår som en vigtig del af kurset.

Specialet omfatter: Et forskningsprojekt med en selvstændig afgrænsning, løsning og perspektivering inden for det valgte emne. Projektet afsluttes med en rapport og en specialeeksamen.

Målbeskrivelse

Specialeprojektet vil give viden til den studerende om, hvordan en videnskabelig problemstilling formuleres og udforskes ved brug af fagets metoder i forbindelse med teoretiske og eksperimentelle undersøgelser. Det studerende vil lære at inddrage relevant primær faglitteratur og information til løsning af projektets problemstilling. Projektet vil træne den studerende til at arbejde selvstændigt og give den studerende færdigheder i at formulere sig videnskabeligt og forholde sig kritisk til egne og andres resultater. 

Rapporten skal demonstrere at den studerende har erhvervet den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, der gør den studerende i stand til at formulere og løse en problemstilling inden for et fagligt emne. Den studerende forventes at opnå evnen til kritisk at analysere egne og andres data ved anvendelse af fagets metoder, samt at sætte disse i perspektiv til den eksisterende faglige viden på området. Den studerende forventes at opnå evnen til at reflektere over den anvendte teori og uddrage og præsentere konklusioner fra projektet.

Indhold

Specialeprojektet skal udføres inden for det biomedicinske fagområde under vejledning både af en underviser på Det Naturvidenskabelige Fakultet og en underviser på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Litteratur

Se itslearning for pensumlister og yderligere litteraturhenvisninger.

Eksamensbestemmelser

Eksamenselement a)

Tidsmæssig placering

Afleveringsfrist for specialeprojekter påbegyndt i efterårssemestret er 1. juni.
Afleveringsfrist for specialeprojekter påbegyndt i forårssemestret er 1. januar.

Udprøvninger

Rapport og mundtligt forsvar

EKA

N210023102

Censur

Ekstern prøve

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Fulde navn og SDU brugernavn

Sprog

Følger, som udgangspunkt, undervisningssprog

Hjælpemidler

Oplyses på kurset

ECTS-point

60

Uddybende information

Specialeeksamen indledes med et foredrag. Efter foredraget kan der eksamineres i specialerapporten og foredraget. Den studerendes foredrag indgår i den samlede bedømmelse.

Vejledende antal undervisningstimer

50 vejledningstimer i alt

Undervisningsform

Ingen

Skemaoplysninger

Odense
Vis fuldt skema (start E23)
Vis fuldt skema (start F24)

Administrationsenhed

Biokemi og Molekylær Biologi

Team hos Uddannelsesjura & Registratur

NAT

Udbudssteder

Odense

Anbefalede studieforløb

Overgangsordninger

Overgangsordninger beskriver, hvordan et kursus erstatter et andet kursus, når der ændres i et studieforløb.
Hvis der er lavet en overgangsordning for et kursus vil den fremgå af oversigten.
Se overgangsordninger for alle kurser på Det Naturvidenskabelige Fakultet.