Kultursociologi

Efter endt kursus skal den studerende: 

• Kunne dokumentere fortrolighed med de mest grundlæggende sociologiske og kulturanalytiske begreber 
• Kunne dokumentere fortrolighed med de mest grundlæggende sociologiske og kulturanalytiske problemstillinger, og herunder at 
• Være i stand til at forklare nuancerne mellem diverse sociologiske begreber, samt 
• Være i stand til at forklare hvorfor sociologiske teorier er vigtige, når man skal analysere sociale interaktioner, kulturelle forskelle og sociale forandringer.

Efter endt kursus skal den studerende: 

• Være i stand til at opfange relevante informationer og anvende relevante begreber i analysen af konkrete problemstillinger med relation til sociale relationer, kulturelle forskelle og sociale forandringer, samt 
• Kunne forklare andre, hvad der kan være medvirkende – kultursociologisk set – til en given social eller kulturel situation og 
• Kunne forklare, hvordan i henhold til det lærte, denne situation evt. kan påvirkes. 

Efter endt kursus skal den studerende: 

• Kunne drage nytte af relevante informationer for at analysere de sociokulturelle situationer hun eller han indgår i, dvs. at den studerende bl.a. skal: 
• Kunne forstå sin rolle og andres roller i en organisation 
• Forholde sig kritisk og analytisk til egne og andres meninger om kultur og samfund
• Kunne håndtere kulturforskelle og sociale forandringer, samt 
• Kunne blive ved med at tilegne sig relevant kultursociologisk viden.

Med udgangspunkt i en generel introduktion til den sociologiske tradition samt til grundlæggende kulturanalytiske problemstillinger indføres de studerende til betydelige dele af det kultursociologiske begrebsapparat.

De sociologiske kernebegreber, som introduceres og forklares, vedrører hovedsagligt: - det sociale bånd, symbolske interaktioner, sociale grupperinger, sociale autoritetsformer, sociale roller, status og klasser, forholdet mellem individ og gruppe, værdier og normer, fremmedgørelse, anomi og afvigelse.

Efter en grundig indføring i kulturbegrebet og dets historie sat i relation til samfundsudviklingen introduceres og diskuteres kulturelle kategorier og kulturanalytiske problemstillinger så som: modernitet og tradition, sociale forandringer, kulturforskelle, identitet og livsstil, etnicitet, køn, generation og ændringer i familien, byudvikling, teknologisk udvikling, integration og differentiering.

Undervisningen har form af forelæsninger. Inden hver forelæsning skal de studerende læse den i læseplanen angivne litteratur, som de selv skal lave noter til. De studerende opfordres til at danne studiegrupper. Der tilbydes øvelsesaktiviteter, en del af dem baseret på film, avisartikler eller uddrag fra noveller. De studerende opfordres til at foretage observationer i det offentlige rum og til at kaste et fornyet blik på deres tidligere oplevelser.

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning, jf. studieordningens punkt Didaktisk, pædagogisk grundlag og kontakt til forskningsmiljø. Ved undervisningens start oplyser underviseren de studerende om, hvorledes studieaktiviteterne organiseres.

Undervisningen i faget aktiverer den studerende i følgende undervisningsrum/studierum: 

• Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede
• Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede
• Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede

Supplerende oplysninger til afklingen af undervisningstimerne - de gennemsnitlige 2 ugentlige undervisningstimer afvikles med 2 timers fællesforelæsning.

Undervisningstid - efteråret 2023

Mandag kl. 14-16