Miljøret

Studienævn for Jura

Undervisningssprog: Dansk
EKA: B630037102
Censur: Intern prøve, en bedømmer
Bedømmelse: 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Efterår
Niveau: Kandidat

Fagnummer: B630037101
ECTS-point: 10

Godkendelsesdato: 08-02-2022


Varighed: 1 semester

Fagnummer

B630037101

Fagtitel

Miljøret

Undervisningssprog

Dansk

ECTS-point

10

Ansvarligt studienævn

Studienævn for Jura

Godkendelsesdato

08-02-2022

Fagansvarlig

Navn E-mail Institut
Bent Ole Gram Mortensen bom@sam.sdu.dk Offentlig Ret

Udbudssteder

Odense

Niveau

Kandidat

Udbudsterminer

Efterår

Varighed

1 semester

Anbefalede forudsætninger

Det anbefales, at den studerende har kendskab til juridisk metode og forvaltningsret.

Formål og sigte

Faget har til formål at sætte den studerende i stand til at forholde sig til dels de almindelige miljø- og planretlige krav, dels forstå præmisserne for det offentliges ageren i forhold til borgere og virksomheder. Denne forståelse er væsentlig både i forhold til ansættelse indenfor relevante dele af den private sektor og visse offentlige myndigheder. Bæredygtighedsbegrebet, som det finder anvendelse indenfor miljø- og planretten, inddrages i den forbindelse.

Miljøretten er en disciplin inden for den specielle forvaltningsret. Faget bygger videre på det grundlæggende kendskab til den almene forvaltningsret (progression). Den specielle forvaltningsret regulerer forholdet mellem myndigheder på den ene side og borgere samt erhvervsdrivende/virksomheder på den anden side på særlige politikområder (her miljøret). Forholdet til myndigheder kommer bl.a. til udtryk i forbindelse med tilladelseskrav, adfærdskrav og lovpligtige krav til myndighedernes afgørelse (lovlige og saglige kriterier) og til selve myndighedsbehandlingen (sagsbehandlingsregler). Alle virksomheder er omfattet af de almindelige miljøkrav. Det er umuligt for visse virksomheder at agere, uden at skulle forholde sig til særlige krav fra offentlige myndigheder.

Faget omfatter de offentligretlige regler, der regulerer erhvervsvirksomheders og borgeres påvirkning af de ydre omgivelser (det eksterne miljø). Faget bygger primært på dansk ret, men EU-retten inddrages, hvor det er særligt relevant.

I forhold til studiets kompetenceprofil har faget eksplicit fokus på at: 
• give viden om teori og praksis inden for miljøretten 
• give færdigheder i at identificere og analysere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for miljø og mundtligt formidle disse 
• give kompetence til at arbejde selvstændigt og håndtere komplekse situationer inden for miljøretten og mundtligt formidle disse i såvel i uddannelsesøjemed som i arbejdssituationer. 

I løbet af undervisningen vil de gennemgåede emner efterfølgende blive perspektiveret ved hjælp af gruppeopgaver, hvor deltagerne på skift repræsenterer hhv. Miljøstyrelsen, kommuner, private virksomheder og borgerrepræsentanter i forbindelse med fiktive cases.

Formålet med gruppeopgaverne er at give deltagerne en tilbundsgående forståelse for, hvorledes de miljørelaterede opgaver i et land som Danmark i praksis ofte kræver et samarbejde mellem både offentlige og private nøgleaktører. 

Som et centralt eksempel på et sådant samarbejde kan nævnes reguleringen af de miljøgodkendelser, der er en forudsætning for etablering eller udvidelse af en lang række erhverv. Virksomhederne er selv ansvarlige for at søge en sådan godkendelse, og i praksis vil virksomheden også blive bedt om selv at levere omfattende oplysninger til myndighederne. I de fleste tilfælde vil den lokale kommune derefter være godkendelsesmyndighed. For større samt mere komplicerede anlæg overgår kompetencen dog til Miljøstyrelsen. Styrelsen har desuden en række øvrige opgaver, herunder udarbejdelse af vejledninger, tilsyn samt administration af EU-regler. For at sikre en hurtig, smidig og korrekt sagsbehandling vil der derfor i praksis ofte blive tale om et samarbejde mellem som minimum den ansøgende virksomhed, den lokale kommune og Miljøstyrelsen. Da de færreste virksomhedsejere er interesserede i omfattende konflikter med lokalbefolkning, vil samarbejdet desuden ofte undervejs inkludere repræsentanter for de lokale beboere.

Indhold

Faget omfatter følgende hovedområder:
• De grundlæggende miljøretlige principper. 
• Planlovgivningen. 
• Miljøbeskyttelseslovgivningen, herunder miljøgodkendelse af virksomheder. 
• Beskyttelse imod luftforurening
• Beskyttelse imod vandforurening 
• Regulering af forurening fra landbrug
• Energieffektivisering
• Tilsyn, håndhævelse og straf. 

Målbeskrivelse - viden

Den studerende skal kunne
• Identificere miljøretlige kilder og relevante informationsportaler 
• redegøre for formålet med de enkelte miljøretlige bestemmelser
• karakterisere og sammenligne miljørettens centrale områder
• forklare de væsentligste elementer i planlovgivningen, miljøbeskyttelseslovgivningen, jordforureningslovgivningen og husdyrbruglovgivningen
• Identificere forskellige typer af miljøretlige myndigheder og deres opbygning og funktion
• Redegøre for miljøretlige principper og grundbegreber
• Redegøre for miljørettens pligter og rettigheder
• Redegøre for miljøretlige prøvelsesmuligheder, herunder beskrive de overordnede regler for tilsyn, håndhævelse og straf.

Målbeskrivelse - færdigheder

Den studerende skal kunne
• Anvende de forskellige miljøretlige informationsportaler  
• Beskrive miljøretlige problemstillinger herunder kunne argumentere for forskellige juridiske løsningsmodeller og træffe et begrundet valg mellem disse
• Anvende miljøretlig terminologi 

Målbeskrivelse - kompetencer

Den studerende skal kunne
• Analysere og løse miljøretlige problemstillinger i komplekse sagsforhold ved hjælp af juridisk metode.

Litteratur

Ellen Margrethe Basse "Erhvervsmiljøretten", seneste udgave, kapitel 1-2, 4-5, 7-8 og 10-17 (baseret på 2017-udgaven).
I fornødent omfang vil der blive suppleret med nye artikler og retsakter.

Undervisningsform

Undervisningen baseres på dialogbaseret forelæsninger. Det forventes, at den enkelte studerende på forhånd har gjort sig bekendt med det af underviseren til lektionen opgivne litteratur mv.

Mellem konfrontationstimerne forventes den studerende at arbejde med pensum (såvel før som efter afvikling af konfrontationstimerne), og at forberede studenterfremlæggelse.

For at sætte den studerende i stand til at kunne nå læringsmålene for faget, tilrettes fagets undervisning således, at der via forelæsning sker indføring i grundlæggende elementer suppleret med cases. Den studerende forudsættes aktivt at tage del i behandling og gennemgang af cases, hvad enten disse præsenteres under en konfrontationstime eller forinden er gjort tilgængelig på Itslearning. 

Arbejdsbelastning

Skemalagt undervisning: 
3 forelæsningstimer pr. uge. i 11-12 uger (i alt 35 lektioner). 

Arbejdsbelastning:
Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:
Konfrontationstimer: 35 timer.
Forberedelse: 195 timer.
Eksamensforberedelse: 39 timer.
Eksamen: 1 time.
Total: 270 timer.

Eksamensbestemmelser

Eksamen

Navn

Eksamen

Tidsmæssig placering

Ordinær prøve: Januar.
Omprøve: Februar.

Udprøvninger

Eksamen

Navn

Eksamen

Prøveform

Synopsis med mundtlig prøve

Censur

Intern prøve, en bedømmer

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Studiekort - Fødselsdato

Sprog

Dansk

Varighed

Synopsis: Kan skrives løbende igennem semesteret, men afleveringsfrist vil være ca. 2-3 uger før den mundtlige prøve afholdes. Den præcise dato oplyses samtidig med offentliggørelse af datoen for den mundtlige prøve. 
Mundtlig prøve: 20 min. 

Hjælpemidler

Alle hjælpemidler tilladt. 

Udlevering af opgave

Ikke relevant, da det er et selvvalgt emne. 

Indlevering af besvarelse

Via Digital Eksamen. 

ECTS-point

10

Uddybende information

Den enkelte studerende skal aflevere en synopsis ved slutningen af kurset, hvor den studerende behandler en selvvalgt afgrænset problemstilling med udgangspunkt i pensum.

For at kunne deltage i den mundtlige prøve, skal den studerende aflevere den skriftlige opgave.

Ved omprøven fastsættes en ny afleveringsfrist for aflevering af en synopsis. Såfremt den studerende ikke afleverede en synopsis til ordinær prøve, skal den studerende aflevere en (ny) synopsis. Såfremt den studerende afleverede en synopsis til den ordinære prøve - men ikke bestod den samlede prøve inklusiv den mundtlige del - kan den studerende genaflevere synopsis til omprøven. Omprøven tager udgangspunkt i den indleverede synopsis.

Mundtlig prøve uden forberedelse med en varighed af 20 minutter. Prøven tager udgangspunkt i den afleverede synopsis (se vejledning/retningslinjer på fagets side i Itslearning), som er udarbejdet af den studerende. Den mundtlige prøve er med udgangspunkt i synopsis, men med eksamination i hele pensum. Synopsen indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag. 

EKA

B630037102

Ekstern kommentar

Bemærk - Faget er identisk med det tidligere fag Miljøret, UVA 90170201.
Forbrugte prøveforsøg i tidligere identiske fag overføres.
Fag der er identiske med fag, der tidligere er bestået i hh til gældende bestemmelser kan ikke tages om.

For studerende, der har været tilmeldt faget før efteråret 2022:
Studerende, som ikke har bestået faget, vil blive overflyttet til nyeste prøveform og tidligere aflagte prøveforsøg vil blive ført med over. For nyeste prøveform se punktet "Eksamensbestemmelser".

Fagudbud

Udbuds periode Udbudstype Profil Uddannelse Semester
Efterår 2024 Valgfag cand.jur. gældende fra 1. sept. 2020 Cand.jur. Heltid - 2023 | cand.jur | Odense
Efterår 2024 Valgfag cand.merc.(jur.), gældende fra 1. sept. 2020 Cand.merc.jur. - 2023 | cand.merc.jur. | Odense
Efterår 2023 Valgfag cand.jur. gældende fra 1. sept. 2020 Cand.jur. Heltid - 2023 | cand.jur | Odense
Efterår 2023 Valgfag cand.merc.(jur.), gældende fra 1. sept. 2020 Cand.merc.jur. - 2022 | cand.merc.jur. | Odense

Undervisere

Navn E-mail Institut By
Dorte Balle Harder doh@sdu.dk Juridisk Institut (00)
Nana Amalie Harbo naa@sdu.dk Juridisk Institut (00)

URL til Skemaplan