Kollektiv arbejdsret

Studienævn for Jura

Undervisningssprog: Dansk
EKA: B630005102
Censur: Intern prøve, en bedømmer
Bedømmelse: 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Efterår
Niveau: Kandidat

Fagnummer: B630005101
ECTS-point: 10

Godkendelsesdato: 08-02-2022


Varighed: 1 semester

Fagnummer

B630005101

Fagtitel

Kollektiv arbejdsret

Undervisningssprog

Dansk

ECTS-point

10

Ansvarligt studienævn

Studienævn for Jura

Godkendelsesdato

08-02-2022

Fagansvarlig

Navn E-mail Institut
Christian Højer Schjøler chsc@sam.sdu.dk Privatret

Udbudssteder

Odense

Niveau

Kandidat

Udbudsterminer

Efterår

Varighed

1 semester

Anbefalede forudsætninger

Bachelor i Jura eller HA(jur.) vil - evt. med valgfag Grundlæggende arbejdsret - være en fordel men ikke nødvendigt.

Formål og sigte

Den kollektive arbejdsret beskæftiger sig med reglerne for det kollektive overenskomstsystem. Formålet med kurset er at give deltagerne såvel teoretisk indsigt i regelgrundlaget som forståelse for reglernes praktiske anvendelse. De kollektive aftalerelationer er kun sparsomt reguleret i lovgivningen, idet organisationernes egne regler (de såkaldte hovedaftaler) spiller en afgørende rolle. Reglernes nærmere indhold er i vidt omfang udviklet gennem Arbejdsrettens og de øvrige fagretlige retsorganers praksis. Kurset lægger derfor også vægt på at træne deltagerne i juridisk argumentation gennem diskussion af konkrete retsafgørelser og cases. Der lægges i forbindelse hermed tillige vægt på at inddrage de folkeretlige, menneskeretlige og EU-retlige retskilder som spiller en stigende rolle for området. Kurset belyser også nogle af de sammenstødsproblemer som opstår på det offentlige overenskomstområde mellem den kollektive arbejdsret og almindelige forvaltningsretlige principper.

De studerende vil opnå en færdighed i at kunne identificere og analysere problemer omkring fortolkning af/eller brud på kollektive overenskomster. De skal kunne angive de mulige konsekvenser af fortolkningstvivl og overenskomstbrud, herunder hvor og hvorledes problemerne skal løses i det komplicerede fagretlige system. Det omfatter bl.a. færdigheder udi betingelserne for bodsansvar og Arbejdsrettens takstudmåling for overenskomstbrud for eks. overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.

Faget henvender sig primært til studerende med en særlig interesse for det ene af de to kerneområder inden for arbejdsretten, nemlig den kollektive arbejdsret (den anden er den individuelle ansættelsesret). Det opnåede kendskab og de opnåede færdigheder giver de studerende kompetence til at varetage opgaver af arbejdsretlig karakter vedr. indgåelse og håndhævelse af overenskomster inden for såvel den private som den offentlige sektor, primært inden for det egentlige organisationsarbejde (arbejdsgiverorganisationer/fagforbund).

Faget skal betragtes som en videreudbygning af valgfaget arbejdsret på bacheloruddannelsen med vægten på en specialisering i den kollektive arbejdsret.

Indhold

Kurset indledes med en kortfattet gennemgang af den kollektive arbejdsret og dens forhold til andre retsområder.
Herefter følger en gennemgang af organisationerne på arbejdsmarkedet.

Herefter gennemgås reglerne for overenskomstrelationerne på organisationsniveau, herunder etablering af overenskomstforhold, fortolkning og anvendelse af overenskomster samt opsigelse heraf.

Derefter følger en gennemgang af overenskomstrelationerne på arbejdspladsniveau, herunder arbejdsgivers ledelsesret, samarbejdsudvalg og tillidsrepræsentanter. I fortsættelse heraf behandles reglerne om konfliktret og fredspligt (kollektive arbejdskonflikter), herunder Forligsinstitutionens rolle, anvendelse af kollektive kampskridt (strejke, lock-out blokade m.v.) samt lovindgreb i verserende arbejdskonflikter.

Til sidst gennemgås reglerne for det særlige fagretlige processystem, d.v.s Arbejdsretten, bodsansvaret og faglig voldgift.

Målbeskrivelse - viden

Den studerende kan:
• Redegøre for det kollektiv-arbejdsretlige systems indretning og funktion, herunder retskildestruktur og procesindretning.
• Redegøre for de grundlæggende regler for det kollektive overenskomstforhold og de lokale aftale- og samarbejdsrelationer samt forklare samspillet mellem de to niveauer.
• Redegøre for de grundlæggende regler for iværksættelse af kollektiv arbejdskonflikt og behandling af tvister i det fagretlige system, herunder Arbejdsrettens indretning og funktion.

Målbeskrivelse - færdigheder

Den studerende kan:
• Identificere relevante kollektiv-arbejdsretlige problemer på en måde, der viser overblik over retsområdet.
• Analysere komplekse kollektiv-arbejdsretlige problemstillinger på en måde, der vidner om indsigt i de grundlæggende retsregler.
• Argumentere for forskellige mulige løsninger på en måde, der illustrerer forståelse for de interesseforskelle, der gør sig gældende.
• Argumentere på en afbalanceret måde, der viser forståelse for reglernes praktiske anvendelse.

Målbeskrivelse - kompetencer

Den studerende kan:
• Formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde i form af en synopsis om et selvvalgt emne inden for faget.

Litteratur

Litteraturens omfang forventes at være på ca. 500-750 sider.

Jens Kristiansen, Den kollektive Arbejdsret, seneste udgave, DJØF’s forlag.

Eventuelt materialesamling bestående af supplerende litteratur.

Undervisningsform

Udgangspunktet er en teoretisk gennemgang af de centrale regler inden for den kollektive arbejdsret og med inddragelse af relevante domme og kendelser fra domstolene og de fagretslige organer. Der anvendes cases – og/eller praktiske eksempler til belysning af typiske problemstillinger. Der anvendes interaktive quizzer til at motivere studenterdeltagelse.

Arbejdsbelastning

Skemalagt undervisning:
3 forelæsninger pr. uge i 10 uger (30 timer ialt).

Arbejdsbelastning:
Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:
Konfrontationstimer: 30 timer.
Forberedelse: 180,5 timer.
Synopsis: 25 timer.
Forberedelse til prøve: 34 timer.
Prøve: 0,5 time.

Eksamensbestemmelser

Eksamen

Navn

Eksamen

Tidsmæssig placering

Ordinær prøve i januar.
Omprøve i februar.

Udprøvninger

Individuel skriftlig opgave

Navn

Individuel skriftlig opgave

Prøveform

Synopsis med mundtlig prøve

Censur

Intern prøve, en bedømmer

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Studiekort - Fødselsdato

Sprog

Dansk

Varighed

I løbet af semestret. 

Omfang

Ca. 5 sider eller max 12.000 anslag

Hjælpemidler

Alle hjælpemidler tilladt i forbindelse med udarbejdelse af synopsis. Ingen hjælpemidler tilladt ved den mundtlige udprøvning.

Indlevering af besvarelse

Elektronisk aflevering i Digital Eksamen. 

ECTS-point

10

Uddybende information

Den enkelte studerende skal aflevere en synopsis ved slutningen af kurset, hvor den studerende behandler en selvvalgt afgrænset problemstilling med udgangspunkt i pensum. Emne for synopsis vælges af den studerende inden for Den kollektive arbejdsret. Det forventes at den studerende indhenter relevant litteratur ud over lærebogen, som er i pensum til besvarelsen af den skriftlige opgave.

For at kunne deltage i den mundtlige prøve, skal den studerende aflevere den skriftlige opgave.

Ved omprøven fastsættes en ny afleveringsfrist for aflevering af en synopsis. Såfremt den studerende ikke afleverede en synopsis til ordinær prøve, skal den studerende aflevere en (ny) synopsis. Såfremt den studerende afleverede en synopsis til den ordinære prøve - men ikke bestod den samlede prøve inklusiv den mundtlige del - kan den studerende genaflevere synopsis til omprøven. Omprøven tager udgangspunkt i den indleverede synopsis.

Mundtlig prøve uden forberedelse med en varighed af 20 minutter. Prøven tager udgangspunkt i den afleverede synopsis (se vejledning/retningslinjer på Itslearning), som er udarbejdet af den studerende. Ved eksaminationen udprøves den studerende i sin synopsis og i ét emne ud af fagets øvrige emner, som den studerende trækker til eksaminationen. Synopsen indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag.

EKA

B630005102

Ekstern kommentar

Bemærk - Faget er identisk med det tidligere fag 9403401, Kollektiv arbejdsret. 
Forbrugte prøveforsøg i tidligere identiske fag overføres.
Fag der er identiske med fag, der tidligere er bestået i hh til gældende bestemmelser kan ikke tages om.

Fagudbud

Udbuds periode Udbudstype Profil Uddannelse Semester
Efterår 2024 Valgfag cand.jur. gældende fra 1. sept. 2020 Cand.jur. Heltid - 2023 | cand.jur | Odense
Efterår 2024 Valgfag cand.merc.(jur.), gældende fra 1. sept. 2020 Cand.merc.jur. - 2023 | cand.merc.jur. | Odense
Efterår 2023 Valgfag cand.jur. gældende fra 1. sept. 2020 Cand.jur. Heltid - 2023 | cand.jur | Odense
Efterår 2023 Valgfag cand.merc.(jur.), gældende fra 1. sept. 2020 Cand.merc.jur. - 2022 | cand.merc.jur. | Odense

URL til Skemaplan