Entreprenørskab

I faget får den studerende indsigt i hvordan entreprenørskab kan organiseres og forankres i forskellige kontekster. Indsigt i de rammevilkår, forskellige kontekster skaber for entreprenørskab, er vigtig for at den studerende bliver i stand til, alene eller i samarbejde med andre aktører, at håndtere de udfordringer og muligheder, der opstår før, under og efter organisering. I faget er det dermed centralt, at den studerende opnår erfaring med, hvordan entreprenørskab kan tage form i forskellige kontekster, og hvad der skal håndteres for at kunne igangsætte og forankre nye aktiviteter og forretningsmuligheder og ikke mindst sikre, at der følges op på disse aktiviteter.

Balancen mellem teoretisk viden, empirisk indsigt og den studerendes egne praksiserfaringer er i fokus i faget, fordi kombinationen skaber effektiv læring og klæder den studerende på til at håndtere udfordrende situationer, hvor den studerende vil balancere på kanten mellem nye entreprenante muligheder og eksisterende rammer. Dette er nødvendigt, uanset om den studerende håndterer udfordringer i forbindelse med start af egen virksomhed eller igangsætter entreprenørielle processer i virksomheder og organisationer.

• Teori om forskellige typer af entreprenørskab såsom nascent entreprenørskab, intraprenørskab, socialt entreprenørskab og offentligt entreprenørskab
• Centrale begreber og modeller i forhold til forskellige typer af entreprenørskab og de forskellige kontekster hvori entreprenørskab i praksis foregår
• Typiske udfordringer og muligheder der opstår på tværs af kontekster eller er unikke for forskellige typer af kontekster og entreprenørskab
• Forskellige teoretiske perspektiver på entreprenørskab, heriblandt den entreprenørielle proces, og de antagelser perspektiverne hviler på.
  

For at opnå fagets mål er det læringsmålet for faget, at den studerende:

• demonstrerer viden om fagets emner, såsom begreber, modeller og teorier, således at den studerende er i stand til at kunne beskrive og give et overbevisende overblik over de centrale områder der fokuseres på i faget (se indhold)
  

• demonstrerer færdigheder ved at kunne anvende fagets begreber, modeller og teorier til at analysere og sammenligne forskellige cases, kontekster og praksisnære problemstillinger, således at den studerende er i stand til at kunne foretage et velbegrundet valg mellem centrale begreber, teorier og modeller når konkrete bud på hvordan praktiske problemstillinger omhandlende organisering af entreprenørskab skal opstilles.
  

• demonstrerer kompetence, således at den studerende opnår et kompetent overblik over de grundlæggende antagelser teorier, begreber og modeller hviler på, så konsekvenser af de valg og fravalg den studerende foretager sig teoretisk såvel som praktisk kan udledes og omsættes.
  

Et kompendium med klassiske og State-of-The-Art artikler ligger til grund for faget. Eksempler på sådanne artikler er:
•    Ebrahim, A., et al. (2014). The governance of social enterprises: Mission drift and accountability challenges in hybrid organizations. Research in Organizational Behavior, 34, 81-100.
•    Elfring, T. (2005). Dispersed and focused corporate entrepreneurship: Ways to balance exploitation and exploration, In Tom Elfring (ed.) Corporate Entrepreneurship and Venturing, Springer, 1-21.
•    Tripsas, M. and F. Murray (2004). The Exploratory Processes of Entrepreneurial Firms: The Role of Purposeful Experimentation. Business Strategy over the Industry Lifecycle. J. A. C. Baum and A. M. McGahan, Emerald Group Publishing Limited: 45-75.
•    Zahra, S. A., et al. (2009). A typology of social entrepreneurs: Motives, search processes and ethical challenges. Journal of Business Venturing, 24(5): 519-532.

Artiklerne suppleres endvidere med lærebogen:
•    Nielsen, S. L., Klyver, K., Evald, M. R. and Bager, T. (2017), Entrepreneurship in Theory and Practice: Paradoxes in Play, Edward Elgar.

Undervisning veksler mellem forelæsning, diskussioner, casestudier og problemløsende aktiviteter.

Faget består af en teoretisk og analytisk del, som hovedsageligt afvikles via forelæsninger, diskussioner og casestudier samt en empirisk og praktisk del, som afvikles via heldags workshops, hvor de studerende i samarbejde med andre stakeholders understøttes i at arbejde kritisk og problembaseret (anvender deres teoretiske og analytiske viden).

Ved heldagsworkshops sættes de studerendes handle- og udviklingskompetencer i spil, samtidig med at de udvikler deres bevidsthed om og færdigheder samt kompetencer i processer og metoder, hvilket kvalificerer dem til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede processer og aktiviteter i forskellige kontekster.
Studerende skal endvidere forvente studentergruppearbejde, studenterdiskussioner og -præsentationer.

Forbrugte prøveforsøg i tidligere identiske fag overføres.
Fag der er identiske med fag, der tidligere er bestået i hh til gældende bestemmelser kan ikke tages om.

Den studerende er automatisk tilmeldt til første prøveforsøg, når den studerende er tilmeldt til et fag eller fagelement, hvortil der er knyttet en eller flere prøver. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre universitetet har dispenseret pga. usædvanlige forhold.