BMB508: Avanceret Molekylær Biologi

Det Naturvidenskabelige Studienævn

Undervisningssprog: Dansk, men engelsk ved internationale studerende
EKA: N200022102, N200022112
Censur: Ekstern prøve, Intern prøve, en bedømmer
Bedømmelse: 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Forår
Niveau: Bachelor

STADS ID (UVA): N200022101
ECTS-point: 10

Godkendelsesdato: 27-10-2022


Varighed: 1 semester

Version: Godkendt - aktiv

Kommentar

Kurset samlæses med: BMB809: Avanceret Molekylær Biologi  (10 ECTS)

Indgangskrav

Kurset kan ikke følges hvis man følger eller har besteåt BMB809.

Faglige forudsætninger

Studerende, der følger kurset, forventes at:

  • Have kendskab til grundlæggende begreber indenfor biokemi og molekylærbiologi
  • Kunne anvende den naturvidenskabelige metode til at gennemføre forsøg og fortolke eksperimentelle data
  • Have kendskab til stoffet fra BMB544: Grundlæggende cellebiologi (5 ECTS) og BMB533: Molekylær biologi og proteinkemi (10 ECTS)

Formål

Kurset har til formål at give studerende en sammenhængende viden om molekylær- og cellebiologiske processer i humane celler og i eukaryote modelsystemer.

Kurset bygger videre på den viden, der er erhvervet i BMB533 "Molekylær biologi og protein kemi", BMB544 "Fundamental cellebiologi og BMB546 "cellulær udvikling" og giver et fagligt grundlag for studere avancerede cellulære og molekylære processer som er en del af senere kurser i uddannelsen.

I forhold til uddannelsens kompetenceprofil har kurset eksplicit fokus på:
Viden
  • viden om teori og eksperimentelle metoder inden for de biokemiske og molekylær biologiske fagområder
  • viden om centrale videnskabsteoretiske emner 
  • viden om den videnskabelige terminologi, der anvendes inden for de biokemiske og molekylærbiologiske fagområder
  • at kunne forstå hvorledes naturvidenskabelig viden opnås ved et samspil mellem teori og eksperiment
  • at kunne tilegne sig ny viden på en effektiv og selvstændig måde og kunne anvende denne viden reflekterende
  • viden om de sikkerhedsmæssige aspekter af laboratoriearbejde
  • at kunne forstå at tilgangen til fagets centrale emner og metoder er uafhængig af nationale grænser

Færdigheder

  • anvende en eller flere biokemiske og molekylærbiologiske teorier og metoder 
  • undersøge konkrete biokemiske og molekylærbiologiske fænomener teoretisk og/eller eksperimentelt
  • anvende udvalgte teknikker inden for fagområderne biokemi, molekylær biologi, mikrobiologi samt spektroskopi

Kompetencer

  • indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang på baggrund af erfaring med gruppebaseret projektarbejde

Målbeskrivelse

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:
  • Forklare den generelle opbygning af eukaryote gener og kromosomer 
  • Forklare hvordan kromatinstrukturer reguleres og hvordan DNA- og histon-modifikationer bidrager til denne proces
  • Forklare hvordan transkriptionsfaktorer og transskriptionelle processer regulerer gen-ekspression
  • Forklare hvorledes post-transkriptionelle processer, herunder RNA modifikation, processering, miRNA regulering og alternativ splicing, er reguleret og hvordan de bidrager til kontrol af gen-ekspression
  • Forklare funktion og regulering af forskellige typer af ikke-kodende RNA
  • Forklare hvorledes forskellige klasser af membranbundne receptorer aktiveres og hvorledes signaler integreres og overføres fra cellemembranen til kernen og hvordan dette bidrager til kontrol af gen-ekspression
  • Forklare hvorledes cellecyklus reguleres i eukaryote celler og hvilken betydning check points har for opretholdelse af genom integritet og stabilitet.
  • Forklare hvorledes anti-apoptotiske og pro-overlevelsessignaler regulerer overlevelse og apoptose
  • Forklare hvorledes protooncogener, oncogener, tumorsuppressorer og DNA skade og reparations faktorer styrer den normale cellecyklus, vækst og udvikling og hvorledes ændringer i disse gener/proteiner medvirker til udviklingen af kræft
  • Forklare hovedårsagerne til udvikling og fremskridning af kræft, og beskriv behandlingsstrategier til hindring dette.
  • Forklare hvorledes celletyper specificeres og hvorledes den tidlige udvikling af forskellige eukaryote organismer reguleres
  • Forklare principperne i metoder til analyse af gen og protein funktion baseret på transgene og knockout celler og modelorganismer, genom-sekventering, og visualisering af proteiner i celler
  • Anvende værktøjer til analyse og præsentation af mikroskopibilleder
  • Udlede konklusioner gennem tolkning af eksperimentelle data

Indhold

Kurset indeholder følgende faglige hovedområder
  • DNA, kromosomer, og genomer
  • Genom stabilitet
  • Kontrol af genekpression
  • Post-transkriptionel genregulering and noncoding RNA
  • Værktøjer til analyse af celler, DNA, RNA, proteiner og biologiske systemer 
  • Hvordan celler visualiseres
  • Cellesignalering
  • Cellecyklus
  • Celledød
  • Cancer
  • Stamceller og vævsfornyelse

    Litteratur

    Se itslearning for pensumlister og yderligere litteraturhenvisninger.

    Eksamensbestemmelser

    Eksamenselement b)

    Tidsmæssig placering

    Juni

    Udprøvninger

    Skriftlig eksamen

    EKA

    N200022102

    Censur

    Ekstern prøve

    Bedømmelse

    7-trinsskala

    Identifikation

    Studiekort

    Sprog

    Følger, som udgangspunkt, undervisningssprog

    Varighed

    4 timer

    Hjælpemidler

    Eksamen er uden hjælpemidler. Det er det tilladt at anvende ordbogsprogrammet frahttp://www.ordbogen.com/ i elektronisk form. Browserudgaven er ikke tilladt.
    Internet er ikke tilladt. Du må dog gå ind på systemet "DE - Digital Eksamen".

    ECTS-point

    7

    Eksamenselement a)

    Tidsmæssig placering

    Forår

    Udprøvninger

    Grupperapport over laboratorieøvelser

    EKA

    N200022112

    Censur

    Intern prøve, en bedømmer

    Bedømmelse

    7-trinsskala

    Identifikation

    Fulde navn og SDU brugernavn

    Sprog

    Følger, som udgangspunkt, undervisningssprog

    Hjælpemidler

    Oplyses på kurset

    ECTS-point

    3

    Vejledende antal undervisningstimer

    80 timer per semester

    Undervisningsform

    På naturvidenskab er undervisningen tilrettelagt efter trefasemodellen dvs. intro, trænings- og studiefasen.
    Undervisningsaktiviteter udmønter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:
    • Introfase (forelæsning) - Antal timer: 40
    • Træningsfase: Antal timer: 40

    Introfasen består af forelæsninger der giver en grundig introduktion til kursets emner, hvor dialog med de studerende stimuleres ved brug af spørgsmål, quizzer og polls. Undervisningen er forskningsbaseret, og diskussion af forsknings relaterede emner tilskyndes ved hjælp af to symposier med med forsker fra hhv. industrien og grundforskning. Forelæsningerne har fokus på at facilitere og motivere de studerende til selvstændig læsning af lærebogen, men henblik på at styrke deres fagkompetencer

    I træningsfasen styrkes de studerende kompetencer ved hjælp af hjemmeopgaver, som gennemgås i E-timerne, der dækker de centrale dele af pensum. I laboratorieøvelserne arbejder de studerende i grupper af 2-4 med praktiske prædefinerede øvelser og datafortolkning. Øvelserne har fokus på visualisering af celler i forhold til cellecyklus, apoptose og cancer og giver således de studerende et førstehåndskendskab til cellers struktur og funktion som hjælper og motiverer dem til selvstændigt at studere lærebogens cellebiologiske aspekter.

    I studiefasen forventes de studerende at arbejde med selvstudium af lærerbogen og udleverede litteratur. Derudover indgår supplerende skriftlige hjemmeopgaver og udarbejdelse af laboratorierapport som centrale elementer i studiefasen. De studerende kan forvente feedback på laboratorierapporten fra en underviser. De studerende forventes også at bruge en del af studiefasen på at samle op på træningsfasens opgaver samt at reservere tid til repetition forud for den skriftlige eksamen.

    Ansvarlig underviser

    Navn E-mail Institut
    Jan-Wilhelm Kornfeld janwilhelmkornfeld@bmb.sdu.dk Institut for Biokemi og Molekylær Biologi

    Yderligere undervisere

    Navn E-mail Institut By
    Kumar Somyajit ksom@sdu.dk Funktionelle Genomiske Studier og Metabolisme Odense
    Rasmus Siersbæk siersbaek@bmb.sdu.dk Institut for Biokemi og Molekylær Biologi Odense
    Susanne Mandrup s.mandrup@bmb.sdu.dk Funktionelle Genomiske Studier og Metabolisme Odense

    Skemaoplysninger

    Administrationsenhed

    Biokemi og Molekylær Biologi

    Team hos Uddannelsesjura & Registratur

    NAT

    Udbudssteder

    Odense

    Anbefalede studieforløb

    Profil Uddannelse Semester Udbuds periode
    BA centralfag i biomedicin et-faglig - optag 1. september 2019 Bachelor i biomedicin | Odense 4 E22
    BA centralfag i biomedicin et-faglig - optag 1. september 2020 og 2021 Bachelor i biomedicin | Odense 4 E23
    BA centralfag i biomedicin et-faglig - optag 1. september 2020 og 2021 Bachelor i biomedicin | Odense 4 E22
    BA centralfag i biomedicin et-faglig - optag 1. september 2022 Bachelor i biomedicin | Odense 4 E22
    BA centralfag i biomedicin et-faglig - optag 1. september 2022 og 2023 Bachelor i biomedicin | Odense 4 E23
    BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi et-faglig - optag 1. september 2019 Bachelor i biokemi og molekylærbiologi | Odense 4 E22
    BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi et-faglig - optag 1. september 2020 og 2021 Bachelor i biokemi og molekylærbiologi | Odense 4 E22
    BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi et-faglig - optag 1. september 2020 og 2021 Bachelor i biokemi og molekylærbiologi | Odense 4 E23
    BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi et-faglig - optag 1. september 2022 Bachelor i biokemi og molekylærbiologi | Odense 4 E23
    BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi et-faglig - optag 1. september 2022 Bachelor i biokemi og molekylærbiologi | Odense 4 E22
    BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi et-faglig - optag 1. september 2023 Bachelor i biokemi og molekylærbiologi | Odense 4 E23
    BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi med særligt tilvalg i kemi på 40 ECTS - optag 1. september 2019 Bachelor i biokemi og molekylærbiologi | Odense 4 E22
    BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi med særligt tilvalg i kemi på 40 ECTS - optag 1. september 2020 Bachelor i biokemi og molekylærbiologi | Odense 4 E22
    BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi med særligt tilvalg i kemi på 40 ECTS - optag 1. september 2020 Bachelor i biokemi og molekylærbiologi | Odense 4 E23
    BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi med særligt tilvalg i kemi på 40 ECTS - optag 1. september 2021 Bachelor i biokemi og molekylærbiologi | Odense 4 E22
    BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi med særligt tilvalg i kemi på 40 ECTS - optag 1. september 2021 Bachelor i biokemi og molekylærbiologi | Odense 4 E23
    Ikke længere gældende pr 31.august 2020 - BA centralt fag i Biokemi og molekylær biologi med særligt tilvalg i kemi på 40 ECTS - optag 1. september 2019 Bachelor i biokemi og molekylærbiologi | Odense 4 E22

    Overgangsordninger

    Overgangsordninger beskriver, hvordan et kursus erstatter et andet kursus, når der ændres i et studieforløb.
    Hvis der er lavet en overgangsordning for et kursus vil den fremgå af oversigten.
    Se overgangsordninger for alle kurser på Det Naturvidenskabelige Fakultet.