IAMM804: Forskningsprojekt i matematik
Kommentar
13014231(tidligere UVA) er identisk med denne kursusbeskrivelse.
Vær opmærksom på, at det ikke vil være muligt at udfylde en blanket efter fristens udløb, da blanketsystemet lukkes. Systemet vil blive genåbnet ved næste undervisningstilmelding, så du kan udfylde blanket til brug for det kommende semester.
Kurset indgår som valgfrit på kandidatuddannelsen i matematik, anvendt matematik eller datalogi. Den studerende skal udvikle projektet sammen med en vejleder fra lærerstaben på IMADA.
Indgangskrav
Faglige forudsætninger
Kendskab til matematik svarende til en bachelor i matematik eller anvendt matematik. Det er nødvendigt, at man har en aftale med en vejleder, inden man tilmelder sig.
Formål
Formålet med projektet er at give den studerende mulighed for at fordybe sig i et avanceret emnefelt/en videnskabelig problemstilling inden for matematik, inklusive perspektiver på matematik såsom didaktik, videnskabsteori og historie. Den studerende finder og vælger i samarbejde med vejlederen relevant metode samt litteratur.
Målbeskrivelse
Den studerende bliver i stand til at:
- Definere en videnskabelig problemstilling, med støtte af en vejleder.
- Selvstændigt at sætte sig ind i et avanceret emne inden for matematik.
- Formidle resultater fra et avanceret emne inden for matematik på en klar og struktureret måde.