Forskningseksamen

Studienævn for Jura

Undervisningssprog: Dansk
EKA: B630001102
Censur: Intern prøve, en bedømmer
Bedømmelse: 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Efterår
Niveau: Kandidat

Fagnummer: B630001101
ECTS-point: 10

Godkendelsesdato: 20-02-2018


Varighed: 1 semester

Fagnummer

B630001101

Fagtitel

Forskningseksamen

Undervisningssprog

Dansk

ECTS-point

10

Ansvarligt studienævn

Studienævn for Jura

Godkendelsesdato

20-02-2018

Fagansvarlig

Navn E-mail Institut
Sten Schaumburg-Müller stsm@sam.sdu.dk

Udbudssteder

Odense

Niveau

Kandidat

Udbudsterminer

Efterår

Varighed

1 semester

Obligatoriske forudsætninger

Ingen.

Anbefalede forudsætninger

Bestået BA Jura, HA (jur.) eller tilsvarende kvalifikationer.

Optagelseskriteriet for deltagelse i faget Forskningseksamen er, at den studerende får godkendt en projektbeskrivelse indeholdende liste med tre forslag til retsvidenskabelige kilder, som kan indgå i forskningseksamen, samt en beskrivelse af den tematiske sammenhæng mellem værkerne og en begrundelse for, hvorfor netop disse kilder er centrale. Projektbeskrivelsen må være max. en side (2400 anslag som tælles med mellemrum).

Den studerende er velkommen til selv at foreslå en vejleder, og ønsker herom imødekommes, så vidt det er muligt.

Projektbeskrivelsen afleveres til den fagansvarlige med angivelse af relevante kontaktoplysninger: e-mail-adresse samt telefonnummer.

Med henblik på at følge faget i forårssemestret afleveres listen og begrundelsen senest den 15. november. Ansøgningen bedømmes af den fagansvarlige, og alle ansøgere modtager svar senest 30. november.

Med henblik på at følge faget i efterårssemestret afleveres listen og begrundelsen senest den 15. maj. Ansøgningen bedømmes af den fagansvarlige, og alle ansøgere modtager svar senest 30. maj.

Den studerendes projektbeskrivelse bedømmes ud fra:

hvorvidt den indeholder en kort beskrivelse af alle tre kilder,
hvorvidt den studerende forklarer, hvordan disse kilder relaterer til det overordnede emne,
hvorvidt den studerende begrunder, hvorfor disse kilder er centrale for den retsvidenskabelige forskning (fx ved at påvise at de citeres ofte i den retsvidenskabelige litteratur, eller omvendt at de rejser en problemstilling som er overset i litteraturen). 

Formål og sigte

Forskningseksamen har til formål, at give den studerende en konkret erfaring med forskningsprocessens gennem litteratursøgning og læsning på forskningsniveau samt at give den studerende indsigt i den emnemæssige og metodiske bredde i den retsvidenskabelige forskning. 

Forskningseksamen træner den studerende i at anvende sin grundlæggende juridiske viden i forskningsprocessens forskellige elementer:

  • afgrænsning af emne
  • litteratursøgning
  • metodiske valg
  • samt besvarelse af et forskningsrelevant retsvidenskabeligt spørgsmål. 

Faget adskiller sig således fra andre fag ved at fokusere på selve forskningsprocessen. 

Målet med faget er således, at den studerende opnår viden om og forståelse for metodiske valg, opnår færdigheder i at anvende moderne litteratursøgningsværktøjer, og opnår kompetencer til at vurdere en kildes forskningsmæssige relevans. 

Faget giver den studerende mulighed for, at gå særligt i dybden med et af de fag, som den studerende har haft eller vil få senere på uddannelsen. Dermed understøtter og videreudvikler faget et eller flere af den studerendes øvrige fag. 

Indhold

Faget indeholder tre moduler.
Modul 1: afgrænsning af emne, litteratursøgning samt udvælgelse af 10 relevante kilder.
Modul 2: læsning af de valgte kilder samt revurdering af kildeudvalget. 
Modul 3: prøve.

Modul 1:
Den studerende vælger et retsvidenskabeligt emne, som godkendes af vejleder. Emnet kan være formuleret bredt (fx ”menneskerettigheder”) eller snævert (fx ”regulering af importregler for kød”).
Den studerende udvælger 10 retsvidenskabelige kilder (minimum 500 sider) som relaterer til emnet. Domme, bøger, artikler, fiktion eller andet materiale kan indgå i udvalget.

I udvalget skal indgå:
  • Mindst en retsvidenskabelig artikel/bog som tager udgangspunkt i juridiske metode. 
  • Mindst en retsvidenskabelig artikel/bog som tager udgangspunkt enten i en retsfilosofisk eller retssociologisk metode. 
  • Mindst en retshistorisk artikel/bog. 
  • Mindst en udenlandsk eller international dom. 
Det er en betingelse for at gå til eksamen, at den studerendes udvalg godkendes af vejleder.

Modul 2: 
Den studerende studerer de 10 valgte kilder. Det forventes, at den studerende tilegner sig kendskab til den sekundære litteratur om kilderne. Hvis en af kilderne fx er en dom fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, forventes det, at den studerende har læst relevant forskningsmæssig litteratur om dommen. Hvis en af kilderne er en artikel, forventes det at den studerende har kendskab til andre artikler, hvor forfatterens synspunkt kritiseres. Den studerende kan revidere udvalget af værker i forbindelse med læseprocessen. 

Modul 3: 
Den studerendes forståelse for metodiske valg, anvendelse af moderne litteratursøgningsværktøjer, samt evne til at vurdere en retsvidenskabelig kildes forskningsmæssige relevans udprøves.

Målbeskrivelse

For at sikre at den studerende (1) opnår forståelse for metodiske valg, (2) lærer at anvende moderne litteratursøgningsværktøjer, og (3) opøver evner til at vurdere en teksts forskningsmæssige relevans er læringsmålet for faget:

  1. At den studerende kan specificere hvilken metodisk tilgang, der ligger til grund for argumentationen i de valgte kilder. 
  2. At den studerende kan argumentere for den forskningsmæssige relevans af de valgte kilder fx ved at påvise, at der henvises til dem i den retsvidenskabelige litteratur om det valgte emne, eller at de bidrager til at anskue den valgte retsvidenskabelige problemstilling på en ny måde.
  3. At den studerende kan placere de valgte kilder i en nutidig forskningsmæssig kontekst, fx ved at beskrive hvordan en given kilde understøtter eller modbeviser en dominerende retsvidenskabelig antagelse indenfor det valgte retsvidenskabelige emne. 

Litteratur

Fagets litteratur består af de 10 retsvidenskabelige kilder, som den studerende udvælger, samt den sekundærlitteratur, som den studerende vælger at inddrage. 

Undervisningsform

Undervisningsformen er selvstudie og vejledning.

Der afsættes 20 vejledningstimer.

Vejledningstiden bruges til:

  • at bistå den studerendes forståelse de valgte tekster eller domme, fx ved at foreslå relevant sekundærlitteratur.
  • at diskutere den forskningsmæssige relevans af de udvalgte værker, samt
  • at støtte den studerende i opnåelse af færdigheder indenfor moderne retsvidenskabelig kildesøgning. 

Arbejdsbelastning

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Vejledning: 20
Selvstudie: 220
Prøve: 30
Total: 270 

Eksamensbestemmelser

Eksamen

Navn

Eksamen

Tidsmæssig placering

Ordinær prøve: januar og juni
Omprøve: februar og august

Udprøvninger

Eksamen

Navn

Eksamen

Prøveform

Hjemmeopgave

Censur

Intern prøve, en bedømmer

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Studiekort - Eksamensnummer

Sprog

Dansk

Varighed

72 timers hjemmeopgave

Omfang

Besvarelsen af hvert spørgsmål må højst fylde 10 sider af 2400 anslag (inklusiv mellemrum, eksklusiv litteraturliste). Den samlede besvarelse må altså ikke være over 20 sider.

Hjælpemidler

Alle hjælpemidler tilladt

Udlevering af opgave

Kursets side i blackboard

Indlevering af besvarelse

Gennem SDUassignment i kursets side i Blackboard

ECTS-point

10

Uddybende information

Varighed: Besvarelsen indleveres 72 timer efter modtagelsen af spørgsmålene.
Sted: Hjemmeopgave
Internetadgang: Nødvendig

Den studerende får fire spørgsmål, hvoraf to besvares.

Spørgsmålene er målrettet i forhold til den enkelte studerendes kildevalg.

Spørgsmålene kan være fokuserede på en enkelt af de valgte retsvidenskabelige kilder, eller gå på tværs af flere kilder.

Omprøven består af 4 nye spørgsmål på baggrund af de samme 10 kilder.

EKA

B630001102

Ekstern kommentar

Bemærk - Faget er identisk med det tidligere fag 9853601 Forskningseksamen.
Forbrugte prøveforsøg i tidligere identiske fag overføres.
Fag der er identiske med fag, der tidligere er bestået i hh til gældende bestemmelser kan ikke tages om.

Den studerende er automatisk tilmeldt til første prøveforsøg, når den studerende er tilmeldt til et fag eller fagelement, hvortil der er knyttet en eller flere prøver. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre universitetet har dispenseret pga. usædvanlige forhold.
Opfylder den studerende ikke de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, er der brugt et prøveforsøg, medmindre universitetet har dispenseret, fordi der foreligger usædvanlige forhold.

Prøve- og bedømmelsesform kan ændres ved omprøven.

Den studerende skal selv sørge for at tilmelde sig omprøven i faget via studenter selvbetjeningen i tilmeldingsperioden.

Fagudbud

Udbuds periode Udbudstype Profil Uddannelse Semester
Efterår 2018 Valgfag Cand.jur. hverdag cand.jur. Heltid | cand.jur | Odense
Efterår 2018 Valgfag Cand.merc.jur. cand.merc.jur. | Odense

URL til Skemaplan