SPFY801: Speciale i fysik
Kommentar
07010811 (tidligere UVA) er identisk med denne kursusbeskrivelse.
Der skal indsendes en vejlederkontrakt samt problemformulering.
Indsendelse foregår elektronisk via https://blanket.sam.sdu.dk/form/97/submit og skal finde sted senest 1 uge efter semesterstart, men det anbefales, at det sker hurtigst muligt efter tilmelding. Kontrakten skal godkendes af vejleder, undervisningsudvalg og studieleder.
Vær opmærksom på, at det ikke vil være muligt at udfylde en blanket efter fristens udløb, da blanketsystemet lukkes. Systemet vil blive genåbnet ved næste undervisningstilmelding, så du kan udfylde blanket til brug for det kommende semester.
Specialerapporten skal inkludere et resumé over rapportens indhold jvf. Eksamensbekendtgørelsen § 26 stk. 2. Såfremt rapporten er skrevet på dansk udfærdiges resuméet på engelsk. Såfremt specialet er skrevet på engelsk, udfærdiges resuméet på dansk.
Indgangskrav
Faglige forudsætninger
Formål
Specialet repræsenterer afslutningen på kandidatuddannelsen i fysik. Gennem specialet demonstrerer den studerende opnåelsen af specialiseret viden indenfor et afgrænset emne i et eller flere områder indenfor fysik. Samtidigt skal specialet demonstrere, at den studerende har grundlaget for at varetage fysisk relevante erhvervsfunktioner, og har erhvervet den faglige viden og de teoretiske og eksperimentelle kvalifikationer, der gør den studerende i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse problemstillinger indenfor fysikkens centrale discipliner. I projektet udforskes en relevant problemstilling, der behandles ud fra et teoretisk og eksperimentelt videnskabeligt synspunkt.
Målbeskrivelse
En studerende der har afsluttet et 60 ECTS speciale kan:
- Sætte sig ind i de grundlæggende teorier og eksperimentelle metoder, som beskrevet i den internationale forskningslitteratur, inden for det fysiske fagområde der har relevans for problemstillingen.
- Fremsætte hypoteser og efterprøve gyldigheden af disse ved at designe og udføre eksperimenter samt anvende teoretiske modeller.
- Opstille og gennemføre nye eksperimenter og/eller teoretiske undersøgelser der er nødvendige for løsning af problemstillingen.
- Forholde sig kritisk til egne og andres forskningsresultater og videnskabelige modeller.
Indhold
Specialets emne fastlægges i samarbejde med en vejleder, og projektbeskrivelsen godkendes som en del af specialekontrakten af vejleder, institut, og studienævn. Specialeprojektet omfatter en selvstændig afgrænsning, løsning, og perspektivering af resultater vedrørende en fysisk problemstilling med inddragelse af eksperimentelle metoder og studier af fagområdets nyeste internationale forskning.
Litteratur
Eksamensbestemmelser
Eksamenselement a)
Tidsmæssig placering
Afleveringsfrist for specialeprojekter udarbejdet i efterårssemestret er 1. januar.