Udvikling af personlig ledelsespraksis: Udvikling af dig som leder!

Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab

Undervisningssprog: Dansk
EKA: B770013102, B770013112
Censur: Ekstern prøve, Intern prøve, en bedømmer
Bedømmelse: 7-trinsskala, Bestået/Ikke bestået
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Forår
Niveau: Master

Fagnummer: B770013101
ECTS-point: 10

Godkendelsesdato: 04-10-2018


Varighed: 1 semester

Fagnummer

B770013101

Fagtitel

Udvikling af personlig ledelsespraksis: Udvikling af dig som leder!

Undervisningssprog

Dansk

ECTS-point

10

Ansvarligt studienævn

Studienævn for efter- og videreuddannelse på samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab

Godkendelsesdato

04-10-2018

Fagansvarlig

Navn E-mail Institut
Thomas Jønsson thomasj@psy.au.dk

Udbudssteder

Odense

Niveau

Master

Udbudsterminer

Forår

Varighed

1 semester

Obligatoriske forudsætninger

Adgangsberettiget til Master i offentlig ledelse.
Studerende, der tidligere har bestået faget Det personlige lederskab, fagnr. 9225101/Dit personlige lederskab, fagnr. 9873501, Udvikling af personlig ledelsespraksis: Udvikling af dig som leder!, 5 ECTS, fagnr. 8031801 kan pga det indholdsmæssige sammenfald ikke aflægge prøve i dette fag.

Formål og sigte

Ledelse er en mellemmenneskelig praksis, hvor man dagligt bruger sig selv som redskab til at skabe gode processer, relationer og miljøer, således at arbejdspladsen skaber resultater for borgere og trivsel for medarbejderne.

I dette fag fokuserer vi på udvikling af lederens egne professionelle-menneskelige ressourcer og sigter mod at deltageren styrker sine personlige og relationelle kompetencer. Disse kompetencer handler om at kunne analysere egen og andres roller i den socio-organisatoriske kontekst, hvilket igen øger ens handlemuligheder og handlekraft i den daglige personaleledelse. Faget understøtter den enkeltes ledelsesudvikling gennem præsentation af forskningsbaseret viden, dets anvendelser i og diskussioner om konkret ledelsespraksis i små, faste grupper, tests og undersøgelser, samt ledelses-supervision.
Formålet med faget er nærmere beskrevet at styrke deltagerens personlige kompetencer knyttet til det, at være leder. Det vil sige kompetencer til større forståelse af og refleksion over sig selv, fx egen motivation i at være leder, ens aktuelle og ønskede ledelsesstil, ens følelser, tiltro til egne ledelseskompetencer eller ens evner til at fremme sine interesser og mål. Dette giver mulighed for at udvikle sig i den retning, man finder hensigtsmæssig og i sin praksis at opnå større personligt engagement og handlekraft.
En stor del af faget angår desuden hvordan man indgår mest hensigtsmæssigt i relationer til andre på arbejdspladsen, fx til sin overordnede leder og sine medarbejdere. Her er formålet at skabe stærkere relationelle kompetencer, fx hvordan man skaber og bevarer tillid, løser konflikter, påvirker hinanden hensigtsmæssigt og opbygger medarbejdernes selvledelse og handlekraft, rammesætter og stimulerer engagement i organisatoriske forandringer og skaber gode miljøer på arbejdspladsen.
 
Formålet er alt i alt at styrke deltagerens forståelse af sig selv, sine relationer og handlemuligheder som leder.

Indhold

- Nye ledelsesteorier 
- Generel introduktion om personlig ledelse og udvikling 
- Ledelse af forandringer 
- Selv- og superledelse 
- Motivation og værdier bag lederskab 
- Håndtering af følelser 
- Lederens self-efficacy (tiltro til egne ledelsesmæssige ressourcer og kapaciteter) 
- Hvordan skaber man tillid og retfærdighed? 
- Psykologien i konflikthåndtering og forhandling 
- Magt og ledelsesrum i organisationer 
- Positiv psykologi 
- Organisationers mørke sider 
- Interessevaretagelse i organisationer

Der er mulighed for en gratis leder-evaluering knyttet til flere af fagets temaer (kan evt. også bruges til eksamen). Evalueringen baseres på spørgeskema-svar fra dig selv og dine medarbejdere.

Målbeskrivelse

-

Målbeskrivelse - viden

- At opnå forståelse af forskellige teoretiske tilgange til intra- og interpersonelle fænomener i organisationer, herunder at kunne sammenligne, reflektere og diskutere de forskellige teoretiske tilganges styrker og begrænsninger.

Målbeskrivelse - færdigheder

Færdigheder til at anvende den forståelse til analyse og til at løse organisationspsykologiske problemer/udfordringer, dvs.: 
- at kunne relatere de litteraturbeskrevne fænomener til praktiske erfaringer 
- at analysere relevante elementer i en konkret situation eller problemstilling ud fra den opnåede litteraturgivne viden 
- at kunne opstille en strategi til løsning af et givent problem gennem anvendelse af den relevante litteratur samt diskutere analysens og strategiens styrker og svagheder.

Målbeskrivelse - kompetencer

Dette sigter mod kompetencer til at analysere sin egen rolle og at opstille og vurdere de mest optimale handlemuligheder som leder i bestemte situationer, hvor lederen er i samspil med sine medarbejdere. Disse situationer kan bl.a. være præget af behov for at udøve en passende form for og grad af magt, motivere medarbejdere til at lede sig selv, håndtere og løse en konflikt, håndtere og anvende sine følelsesmæssige reaktioner konstruktivt, oprette tillid og retfærdighed. Endvidere sigter faget mod kompetencer til bedre at kunne forstå sin egen ledelsesstil samt at kunne udvikle denne ledelsesstil i en retning, som man selv vurderer som befordrende og effektiv.

Litteratur

Grundbøger og artikler. Den endelige litteratur meddeles i læseplanen.

Undervisningsform

Faget udbydes med undervisning  i Aarhus.

Undervisningen består af en række elementer;

- Individuelle tests knyttet til fagets temaer styrker refleksion og analyse af sig selv og sine relationer

- Underviseroplæg med diskussion på plenum forklarer og sætter fokus på teoriernes indhold

- Gruppearbejde med egne cases, sikrer anvendelse af teorien og stimulerer teoribaserede refleksioner over deltagerens aktuelle og ønskede ledelsespraksis

- Ledelses-supervision forbinder teori og analyse til handlestrategier knyttet til den enkeltes praksis

Desuden tilbydes en (frivillig) gratis undersøgelse blandt ens medarbejdere til at belyse af hvordan fagets temaer ser ud i praksis for den enkelte deltager

Der sigtes mod etablering af faste grupper gennem forløbet, som anvendes aktivt i det udviklingsorienterede gruppearbejde. Desuden intensiv undervisning med supervision på de 2 to-dages internater. Den studerende afholder selv udgiften til internat (kost og logi). Sted til internat oplyses senere.

Arbejdsbelastning

Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er 27 timer pr. ECTS. Ialt 270 timer i dette fag. Timerne fordeles på 165 timers forberedelse til og 60 timers tilstedeværelse i undervisningstimerne, samt 45 timer til forberedelse og gennemførelse af eksamen.

Eksamensbestemmelser

Prøve

Navn

Prøve

Tidsmæssig placering

Ordinær prøve: Maj / juni
Omprøve: August

Deltagelse i omprøve kræver deltagelse i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Hvis man ikke deltager i ordinær eksamen, vil næste adgang til eksamen være førstkommende ordinære eksamen.

Udprøvninger

Prøve

Navn

Prøve

Prøveform

Synopsis med mundtlig prøve

Censur

Ekstern prøve

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Studiekort - Fødselsdato

Sprog

Dansk

Varighed

Den mundtlige prøve har en varighed af 45 minutter (alt inkl., trækning af synopsis, efterfølgende ca. 10 min. forberedelse, votering).

Omfang

Der afleveres 4 synopser, der hver højst må fylde 3 sider à 2.400 anslag, dvs. samlet 7.200 anslag inkl. mellemrum, men eksklusiv forside, litteraturliste og evt. indholdsfortegnelse og bilag, der ikke lægges til grund for bedømmelse.

Hjælpemidler

Alle

Indlevering af besvarelse

Besvarelsen skal afleveres på Blackboard via SDU Assignment.  

ECTS-point

10

Uddybende information

De 4 synopser skal indeholde hvert deres tema fra undervisningen. De må gerne (men skal ikke nødvendigvis) indeholde samme case, der analyseres. Til mundtlig eksamen trækkes lod om hvilken én af synopserne, der skal danne udgangspunkt for den mundtlige eksamen. Hver synopsis indeholder en beskrivelse af en teoretisk problemstilling eller case, baseret på egne erfaringer. Den rummer en ultrakort indledning, hvor problemfelt/-formulering indkredses og beskrives sammen med tilvalg af ét tema fra faget (ca. ¼ side), en beskrivelse af en case (ca. ½ side). Dernæst gives en redegørelse for relevant litteratur indenfor det valgte tema (ca. 1 side) samt en analyse af den opstillede case eller problemstilling ud fra det redegjorte litteratur (ca. 1 side). Redegørelse, analyse og casepræsentation kan efter eget valg flettes sammen. Desuden opstilles kort diskussionspunkter og handlemuligheder (ca. ¼ side). Disse kan (men skal ikke) tages videre op i den mundtlige eksamination. I den mundtlige eksamen kan en mere dybdegående analyse og diskussion af handlemuligheder relateret til synopsen foregå, ligesom forståelsesmæssige spørgsmål også kan tages op. Den studerende får retten til at lægge ud med et kort oplæg. I den mundtlige eksamen tages udgangspunkt i synopsen, men eksaminationen vil også bevæge sig ind i andre temaer for at vurdere breddekendskabet til faget. Ved bedømmelsen, der fører til karaktergivning, gives en samlet vurdering af synopsis og den mundtlige eksamen. Det vil sige, at der vurderes ud fra den studerendes samlede skriftlige såvel som mundtlige demonstration af forståelse og evne til analyse og problemløsning.      

Forudsætninger

Type Forudsætningsnavn Forudsætningsfag
Udprøve B770013112, Eksamensbetingelse B770013101, Udvikling af personlig ledelsespraksis: Udvikling af dig som leder!

EKA

B770013102

Eksamensbetingelse

Navn

Eksamensbetingelse

Prøveform

Portfolio

Censur

Intern prøve, en bedømmer

Bedømmelse

Bestået/Ikke bestået

Identifikation

Studiekort - Fødselsdato

Sprog

Dansk

Indlevering af besvarelse

Besvarelsen skal afleveres på Blackboard via SDU Assignment.

ECTS-point

0

Uddybende information

Samlet godkendelse af faget kræver en undervisergodkendt portfolio. Læringsportfolioen følger undervisningens øvelser i analyse af egen ledelsespraksis. Nærmere information herom løbende i undervisningen. 

EKA

B770013112

Ekstern kommentar

Bemærk - Faget er identisk med det tidligere fag Udvikling af personlig ledelsespraksis: Udvikling af dig som leder! fagnr. 8041701
Forbrugte prøveforsøg i tidligere identiske fag overføres.
Fag der er identiske med fag, der tidligere er bestået i hh. til gældende bestemmelser kan ikke tages om.

Fagudbud

Udbuds periode Udbudstype Profil Uddannelse Semester
Forår 2019 Valgfag FMOL 2019 Master i offentlig ledelse | Master i offentlig ledelse (FMOL) | Odense
Forår 2019 Valgfag FMOL Master i offentlig ledelse - 2022 | Master i offentlig ledelse (FMOL) | Odense
Forår 2019 Valgfag FMOL Master i offentlig ledelse | Master i offentlig ledelse (FMOL) | Odense

Undervisere

Navn E-mail Institut By
Charlotte Jonasson charlotte@psy.au.dk Odense
Michael Mossing michaelmossing@psy.au.dk Odense
Thomas Jønsson thomasj@psy.au.dk Odense

URL til Skemaplan

Deltagerbegrænsning

30