IACB802: Individuel studieaktivitet i Biomedicinsk informatik

Det Naturvidenskabelige Studienævn

Undervisningssprog: På dansk eller engelsk afhængigt af underviser, men engelsk ved internationale studerende
EKA: N210007102
Censur: Intern prøve, en bedømmer
Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Efterår, Forår
Niveau: Kandidat

STADS ID (UVA): N210007101
ECTS-point: 5

Godkendelsesdato: 19-04-2018


Varighed: 1 semester

Version: Arkiv

Kommentar

01015901 (tidligere UVA) er identisk med denne kursusbeskrivelse. 

Der skal indsendes en elektronisk vejlederkontrakt samt problemformulering. Dette skal finde sted senest 1 uge efter semesterstart, men det anbefales, at det sker hurtigst muligt efter tilmelding.

Udfyld og indsend: Vejledningskontrakt for studerende med hovedfag på naturvidenskab
Udfyld og indsend: Vejledningskontrakt for studerende med sidefag på naturvidenskab og hovedfag uden for naturvidenskab
 

Vær opmærksom på, at det ikke vil være muligt at udfylde en blanket efter fristens udløb, da blanketsystemet lukkes. Systemet vil blive genåbnet ved næste undervisningstilmelding, så du kan udfylde blanket til brug for det kommende semester.

Den studerende skal udvikle ISA-projektet sammen med en vejleder fra lærerstaben på BMB.
Det er den studerendes eget ansvar at finde vejleder og få kontrakt godkendt af vejleder og undervisningsudvalg.


Indgangskrav

Ingen

Faglige forudsætninger

Kurset kan ikke tages uden forudgående aftale med en vejleder.

Formål

Formålet med kurset er at give den studerende en introduktion til at udføre et mindre forskningsprojekt. Den studerende trænes i at opnå en grundlæggende viden indenfor det valgte emneområde, at finde og formulere en videnskabelig problemstilling (med støtte fra vejlederen) og derefter behandle problemstillingen på en videnskabelig måde med inddragelse af relevant videnskabelig litteratur. Problemstillingen kan stilles bredt inden for feltet biomedicinsk informatik og projektarbejdet kan baseres på eksperimentelle undersøgelser (herunder laboratorieforsøg) og/eller teoretiske studier. 

Kurset bygger oven på den viden, der er erhvervet under udarbejdelsen af bachelorprojektet, og giver et fagligt grundlag for at studere selvvalgte emner, samt arbejde med specialet, der er placeret senere i uddannelsen.

I forhold til uddannelsens kompetenceprofil har kurset eksplicit fokus på at:

  • Overblik over videnskabelige principper og videnskabelige metoder
  • Kunne forholde sig analytisk til videnskabelige resultater, samt evaluere disse
  • Formulere sig klart og entydigt med korrekt videnskabeligt sprogbrug

Målbeskrivelse

For at opnå kursets formål er det læringsmålet for kurset, at den studerende demonstrerer evnen til at:
  • Arbejde selvstændigt med et selvvalgt område indenfor Biomedicinsk informatik
  • Udarbejde en rapport ved brug af korrekt videnskabelig sprog

Indhold

Kurset vil give viden til den studerende om, hvordan en videnskabelig problemstilling formuleres og udforskes, træne den studerende til at arbejde selvstændigt og give den studerende færdigheder i at formulere sig videnskabeligt og forholde sig kritisk til egne og andres resultater. Rapporten skal demonstrere at den studerende har erhvervet den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, der gør den studerende i stand til at formulere og forsøge at løse en problemstilling inden for et afgrænset fagligt emne.

Litteratur

Se BlackBoard for pensumlister og yderligere litteraturhenvisninger.

Eksamensbestemmelser

Eksamenselement a)

Tidsmæssig placering

Afleveringsfrist ordinær eksamen: 
For projekter, som forløber i efterårssemesteret er afleveringsfristen senest 31. januar. 
For projekter, som forløber i forårssemesteret er afleveringsfristen senest 31. juli.

Afleveringsfrist reeksamen:
Deadline for aflevering i reeksamensperioden for vintereksamen er senest den 1. marts. 
Deadline for aflevering i reeksamensperioden for sommereksamen er 31. august. 

Udprøvninger

Skriftlig rapport

EKA

N210007102

Censur

Intern prøve, en bedømmer

Bedømmelse

Bestået/Ikke bestået

Identifikation

Fulde navn og SDU brugernavn

Sprog

Følger, som udgangspunkt, undervisningssprog

Hjælpemidler

Oplyses på kurset

ECTS-point

5

Uddybende information

Eksamensformen ved reeksamen kan være en anden end eksamensformen ved den ordinære eksamen.
Den studerende vil blive bedømt af projektvejlederen på baggrund af en skriftlig rapport, der beskriver resultaterne af studieaktiviteten.

Vejledende antal undervisningstimer

timer per uge

Undervisningsform

Den individuelle studieaktivitet er projektarbejde, som udføres selvstændigt under vejledning.

Aktiviteter i studiefasen:

  • Læsning af litteratur
  • Analyse af resultater
  • Udarbejdelse af rapport

Skemaoplysninger

Odense
Vis fuldt skema (start E23)
Vis fuldt skema (start F24)

Administrationsenhed

Biokemi og Molekylær Biologi

Team hos Uddannelsesjura & Registratur

NAT

Udbudssteder

Odense

Anbefalede studieforløb

Profil Uddannelse Semester Udbuds periode