International skatteret

Studienævn for Jura

Undervisningssprog: Dansk
EKA: B630008112, B630008102
Censur: Intern prøve, en bedømmer
Bedømmelse: 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Efterår
Niveau: Kandidat

Fagnummer: B630008101
ECTS-point: 10

Godkendelsesdato: 20-02-2018


Varighed: 1 semester

Fagnummer

B630008101

Fagtitel

International skatteret

Undervisningssprog

Dansk

ECTS-point

10

Ansvarligt studienævn

Studienævn for Jura

Godkendelsesdato

20-02-2018

Fagansvarlig

Navn E-mail Institut
Lars Kjærgård Terkilsen late@sam.sdu.dk

Udbudssteder

Odense

Niveau

Kandidat

Udbudsterminer

Efterår

Varighed

1 semester

Obligatoriske forudsætninger

Ingen.

Anbefalede forudsætninger

Det anbefales, at den studerende har fulgt et fag i skatteret på bachelor- eller kandidatniveau.

Formål og sigte

I en global verden, hvor personer og selskaber ikke kun agerer i Danmark og ikke kun erhverver indkomst fra Danmark, spiller den internationale skatteret en betydelig rolle i forhold til reguleringen af personens eller selskabets beskatning.

Formålet med faget er at give den studerende viden om de problemstillinger, der opstår i den internationale skatteret og den regulering, der findes samt kompetence til at deltage i assistance og rådgivning om disse problemstillinger. Til opfyldelse af dette mål indeholder faget en gennemgang af den internationale skatterets tre dimensioner; intern dansk udlandsskatteret, folkeretten i form af OECD’s modeloverenskomst til undgåelse af international dobbeltbeskatning samt EU-retten.
Faget vil fokusere både på indholdet i reguleringen samt samspillet mellem de forskellige retskilder.

Den studerende vil desuden på udvalgte områder opnå et nærmere kendskab til udvalgte områder med tilknytning til international skatteret. Hermed opnår den studerende færdighed i at blive opmærksom på de skatteretlige konsekvenser, der følger med grænseoverskridende aktiviteter samt kompetence til at analysere og vurdere internationale skatteretlige problemstillinger. Den studerende bliver dermed i stand til at redegøre for og vurdere de skatteretlige konsekvenser, der er forbundet hermed.  

Faget bygger videre på det obligatoriske fag Skatteret, ligesom det udgør et supplement til valgfagene Moms- og afgiftsret samt Virksomhedsbeskatning.

Indhold

Faget omfatter emner som:
  • Samspillet mellem den international skatterets kilder
  • Fordeling af beskatningskompetencen
  • Regler i forbindelse med en person/et selskabs tilknytning til flere lande
  • International koncernbeskatning
  • Reglerne om CFC-beskatning
  • Transfer pricing
  • Beneficial ownership

Målbeskrivelse

For at opnå fagets formål er det læringsmålet for faget, at de studerende:

Demonstrerer viden om fagets emner, således at de er i stand til at:
  • Redegøre for problemstillinger inden for international dobbeltbeskatning, herunder redegøre for, hvordan disse er søgt løst i international skatteret,
  • Redegøre for samspillet mellem intern dansk ret og dobbeltbeskatningsoverenskomsterne,
  • Redegøre for EU-rettens betydning for intern skatteret samt dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Demonstrerer færdigheder, således at de er i stand til at:
  • Identificere de skatteretlige problemstillinger, der knytter sig til en given grænseoverskridende aktivitet,
  • Identificere de relevante retskilder, der skal anvendes ved vurderingen af en given grænseoverskridende aktivitet, herunder redegøre for eventuelle dobbeltbeskatningskonflikter, identificere de EU-retlige problemstillinger, der knytter sig til national skatteret,
  • Identificere de retskilder, der skal anvendes til vurderingen af, om en national bestemmelse er i overensstemmelse med EU-retten.

Demonstrerer kompetence, således at de er i stand til at:
  • Analysere og vurdere de skatteretlige konsekvenser, der er forbundet med en grænseoverskridende aktivitet, herunder særligt vurdere de konsekvenser, det har i forhold til spørgsmålet om international dobbeltbeskatning,
  • Redegøre for hvordan eventuelle dobbeltbeskatningskonflikter kan løses.
  • Analysere og vurdere de EU-retlige konsekvenser, der er forbundet med medlemsstaternes udøvelse af deres beskatningsret, herunder analysere og vurdere, hvordan EU-retten påvirker national skatteret og dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

I forhold til den skriftlige opgave, der skal udarbejdes, skal den studerende:
  • Demonstrere færdigheder i at indsamle relevant information i form af retskilder til analyse og vurdering af en teoretisk skatteretlig problemstilling.
  • Demonstrere kompetencer til selvstændig at strukturere og behandle et emne.
  • Demonstrere kompetence i at få identificeret de skatteretlige problemstillinger, der er knyttet til det valgte emne.
  • Demonstrere kompetence til at analysere og vurdere disse problemstillinger i en struktureret form.  

Litteratur

1. International skatteret - i et dansk perspektiv, Hans Reitzels Forlag, seneste udgave.
2. Skattelovsamling for studerende, KarnovGroup, senest udgave
3. OECD's modeloverenskomst med kommentarer, seneste udgave (kan findes via Karnov)

Undervisningsform

For at sætte de studerende i stand til at opfylde læringsmålene for faget tilrettelægges lektionerne som forelæsninger over pensum. I denne undervisning indgår studenteraktiviteter som en del af undervisningsforløbet. Det forventes således, at de studerende udarbejder præsentationer og deltager i diskussionen af cases på undervisningen.


Arbejdsbelastning

Skemalagt undervisning:
Faget udbydes med 30 timer. Der undervises som udgangspunkt 3 lektion om ugen i 10 uger.

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer udmønter disse undervisningsaktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde, såfremt faget udbydes med 30 lektioner:

Konfrontationstimer - forelæsninger: 30 timer.
Forberedelse: 150 timer.
Udarbejdelse af skriftlig opgave: 60 timer.
Forberedelse til prøve og prøve: 30 timer.
Total: 270 timer.

Eksamensbestemmelser

Eksamen

Navn

Eksamen

Tidsmæssig placering

Ordinær prøve: januar.
Omprøve: februar.

Udprøvninger

Mundtlig prøve

Navn

Mundtlig prøve

Prøveform

Mundtlig prøve

Censur

Intern prøve, en bedømmer

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Studiekort - Fødselsdato

Sprog

Dansk

Varighed

20 minutters mundtlig prøve uden forberedelse. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i et emne, som den studerende trækker. Den skriftlige opgave vil således ikke blive genstand for den mundtlige eksamination.

ECTS-point

7

Uddybende information

Der gives én samlet karakter på baggrund af den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. Karakteren gives på baggrund af en samlet vurdering af synopsis og den mundtlige prøve. Den skriftlig opgave vægter ca. 1/3 af den samlede karakter, mens den mundtlige prøve vægter ca. 2/3 af den samlede karakter.
Faget kan ikke bestås, hvis den skriftlige opgave eller den mundtlige eksamen er vurderet til karakteren -3. Hvis den studerende dumper den ordinære eksamen, kan der afleveres en ny skriftlig opgave senest 1. februar.

EKA

B630008112

Skriftlig opgave

Navn

Skriftlig opgave

Prøveform

Hjemmeopgave

Censur

Intern prøve, en bedømmer

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Studiekort - Fødselsdato

Sprog

Dansk

Varighed

Medio december/maj (ved omprøve senest 1. februar eller 1. august)

Omfang

1 studerende: maks. 10 sider, 2 studerende: maks. 15 sider, 3 studerende: maks. 20 sider

Hjælpemidler

Alle hjælpemidler tilladt

Udlevering af opgave

Kursets side i Blackboard

Indlevering af besvarelse

Gennem SDUassignment i kurset i Blackboard

ECTS-point

3

Uddybende information

I forbindelse med den skriftlige opgave udleveres ved undervisningsstart en række emner, som den studerende kan vælge imellem. De studerende kan vælge at skrive opgaven i grupper af op til 3 studerende. På baggrund af antallet af studerende på faget, kan den fagansvarlige kræve, at de studerende udarbejder opgaven i grupper.

EKA

B630008102

Ekstern kommentar

Bemærk - Faget er identisk med det tidligere fag 8021701, International skatteret. 
Forbrugte prøveforsøg i tidligere identiske fag overføres.
Fag der er identiske med fag, der tidligere er bestået i hh til gældende bestemmelser kan ikke tages om.

Den studerende er automatisk tilmeldt til første prøveforsøg, når den studerende er tilmeldt til et fag eller fagelement, hvortil der er knyttet en eller flere prøver. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre universitetet har dispenseret pga. usædvanlige forhold.
Opfylder den studerende ikke de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, er der brugt et prøveforsøg, medmindre universitetet har dispenseret, fordi der foreligger usædvanlige forhold.

Prøve- og bedømmelsesform kan ændres ved omprøve.

Den studerende skal selv sørge for at tilmelde sig omprøven i faget via studenter selvbetjeningen i tilmeldingsperioden.


Opdatering 8. juni 2018: Faget er aflyst pga. for få tilmeldte. 

Fagudbud

Udbuds periode Udbudstype Profil Uddannelse Semester
Efterår 2018 Valgfag Cand.jur. hverdag cand.jur. Heltid | cand.jur | Odense
Efterår 2018 Valgfag Cand.merc.jur. cand.merc.jur. | Odense

Undervisere

Navn E-mail Institut By
Lars Kjærgård Terkilsen late@sam.sdu.dk

URL til Skemaplan