Straffuldbyrdelse

Den alvorligste strafferetlige sanktion anses for at være frihedsberøvelse. I Danmark afsiges der omtrent 10.000 domme til frihedsstraf årligt, men jurister ved generelt meget lidt om, hvad der egentlig sker, når dommen er afsagt og straffen skal fuldbyrdes.

Faget sigter således på, at give de studerende viden om, hvad hensigten med frihedsberøvelsen er, hvad der sker under fuldbyrdelse af straf på det institutionelle niveau og hvilke væsentlige materielle regler, der regulerer frihedsberøvelsen.

Faget giver færdigheder i at kombinere forskellige faglige indfaldsvinkler såsom straffuldbyrdelses lovens regler og forvaltningsretlige regler i analyse af forskellige retlige problemstillinger indenfor straffuldbyrdelse og på den baggrund træffe fagligt begrundede valg for løsningen. Derudover giver faget kompetencer til at håndtere og fortolke komplekse situationer i forbindelse med fuldbyrdelse af straf. For at opnå viden om den praktiske håndtering af straffuldbyrdelseslovens regler arrangeres der studiebesøg til forskellige institutioner, hvor straffuldbyrdelse iværksættes. Formålet med studiebesøgene er at give indsigt i forhold, der kendetegner praksisfeltet.

Straffuldbyrdelse komplementerer de øvrige strafferetlige fag på jurauddannelsen, både på grunduddannelse og overbygningen (Kriminalret, Kriminalitet, straf og kriminalpræventive strategier, Strafferet i proces og praksis, Kriminologi m.fl.), idet faget giver de studerende den sidste vigtige brik (nemlig straffuldbyrdelsen) til forståelse af alle straffesystemets dele. 

Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem forelæsninger, studenterfremlæggelser, diskussioner og studiebesøg i fængsler.

• Følgende emner vil indgå:
• Straffeteorier
• Former for straf
• Virkninger af straf
• Andre retsfølger end straf herunder sanktioner overfor særlige persongrupper
• Straffuldbyrdelsesopgaven og vægtige hensyn under fuldbyrdelse af straf
• Placering af indsatte
• Indsattes rettigheder og pligter under afsoningen
• Indgreb over for indsatte
• Indsattes klageadgang mm.
• Alternativ placering til fængsel
• Løsladelse og vilkår i den forbindelse 

Faget har til formål at sætte den studerende i stand til at:

• Redegøre for de faktiske forhold herunder, hvordan straffuldbyrdelse foregår.
• Redegøre for de væsentligste materielle retsregler indenfor straffuldbyrdelsesopgaven og forklare og reflektere over de forskellige hensyn under fuldbyrdelse af straf.
• Identificere relevante problemstillinger i forhold til indsattes rettigheder og pligter under afsoningen og diskutere forskellige hensyn, der kan være i den forbindelse.
• Analysere komplekse problemstillinger indenfor straffuldbyrdelse og argumentere for forskellige fagligt begrundede løsninger og foretage en kritisk afvejning af de anvendte argumenter.
• Formidle og formulere sin viden og argumentation på en systematiseret og sammenhængende måde. 

Straffuldbyrdelsesloven 2. udgave (2017) med kommentarer af Jakob Schiøler & Ane Dragsted (612 sider).

Supplerende materiale, der udleveres/henvises til i forbindelse med undervisningen.

Pensum omfatter cirka 700 sider.

Faget udbydes med 35 timer (11 x 3 forelæsningstimer og en dobbeltlektion i løbet af semestret).

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:
Konfrontationstimer: 35 timer.
Forberedelse til konfrontationstimer: 139 timer.
Eksamensforberedelse: 24 timer.
Eksamen: 72 timer.
Total: 270 timer.

Der må påregnes begrænsede økonomiske udgifter i forbindelse med eventuelle studiebesøg.

Bemærk - Faget er identisk med det tidligere fag 8908101 Straffuldbyrdelse.
Forbrugte prøveforsøg i tidligere identiske fag overføres.
Fag der er identiske med fag, der tidligere er bestået i hh til gældende bestemmelser kan ikke tages om.

Den studerende er automatisk tilmeldt til første prøveforsøg, når den studerende er tilmeldt til et fag eller fagelement, hvortil der er knyttet en eller flere prøver. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre universitetet har dispenseret pga. usædvanlige forhold.
Opfylder den studerende ikke de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, er der brugt et prøveforsøg, medmindre universitetet har dispenseret, fordi der foreligger usædvanlige forhold.

Prøve- og bedømmelsesform kan ændres ved omprøve. 

Den studerende skal selv sørge for at tilmelde sig omprøven i faget via studenter selvbetjeningen i tilmeldingsperioden.