Kollektiv arbejdsret

Studienævn for Jura

Undervisningssprog: Dansk
EKA: B630005102
Censur: Intern prøve, en bedømmer
Bedømmelse: 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Efterår
Niveau: Kandidat

Fagnummer: B630005101
ECTS-point: 10

Godkendelsesdato: 20-02-2018


Varighed: 1 semester

Fagnummer

B630005101

Fagtitel

Kollektiv arbejdsret

Undervisningssprog

Dansk

ECTS-point

10

Ansvarligt studienævn

Studienævn for Jura

Godkendelsesdato

20-02-2018

Fagansvarlig

Navn E-mail Institut
Christian Højer Schjøler chsc@sam.sdu.dk

Udbudssteder

Odense

Niveau

Kandidat

Udbudsterminer

Efterår

Varighed

1 semester

Obligatoriske forudsætninger

Ingen.

Anbefalede forudsætninger

Bachelor i Jura eller HA(jur.) vil - evt. med valgfag Grundlæggende arbejdsret - være en fordel men ikke nødvendigt.

Formål og sigte

Den kollektive arbejdsret beskæftiger sig med reglerne for det kollektive overenskomstsystem. Formålet med kurset er at give deltagerne såvel teoretisk indsigt i regelgrundlaget som forståelse for reglernes praktiske anvendelse. De kollektive aftalerelationer er kun sparsomt reguleret i lovgivningen, idet organisationernes egne regler (de såkaldte hovedaftaler) spiller en central rolle. Reglernes nærmere indhold er i vidt omfang udviklet gennem Arbejdsrettens og de øvrige fagretlige retsorganers praksis. Kurset lægger derfor også vægt på at træne deltagerne i juridisk argumentation gennem diskussion af konkrete retsafgørelser. Der lægges i forbindelse hermed tillige vægt på at inddrage de folkeretlige, menneskeretlige og EU-retlige retskilder som spiller en stigende rolle for området. Kurset belyser også nogle af de sammenstødsproblemer som opstår på det offentlige overenskomstområde mellem den kollektive arbejdsret og almindelige forvaltningsretlige principper.

De studerende vil opnå en færdighed i at kunne identificere og analysere problemer omkring fortolkning af/eller brud på kollektive overenskomster. De skal kunne angive de mulige konsekvenser af fortolkningstvivl og overenskomstbrud - herunder hvor og hvorledes problemerne skal løses i det komplicerede fagretlige system. Det omfatter bl.a. færdigheder udi betingelserne for bodsansvar og Arbejdsrettens takstudmåling for overenskomstbrud for eks. overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.

Faget henvender sig primært til studerende med en særlig interesse for det ene af de to kerneområder inden for arbejdsretten nemlig den kollektive arbejdsret (den anden er den individuelle ansættelsesret). Det opnåede kendskab og de opnåede færdigheder giver de studerende kompetence til at varetage opgaver af arbejdsretlig karakter vedr. indgåelse og håndhævelse af overenskomster inden for såvel den private som den offentlige sektor, primært inden for det egentlige organisationsarbejde (arbejdsgiverorganisationer/fagforbund).

Faget skal betragtes som en videreudbygning af valgfaget arbejdsret på bacheloruddannelsen med vægten på en specialisering i den kollektive arbejdsret.

Indhold

Kurset indledes med en kortfattet gennemgang af den kollektive arbejdsret og dens forhold til andre retsområder.
Herefter følger en gennemgang af organisationerne på arbejdsmarkedet.

Herefter gennemgås reglerne for overenskomstrelationerne på organisationsniveau, herunder etablering af overenskomstforhold, fortolkning og anvendelse af overenskomster samt opsigelse heraf.

Derefter følger en gennemgang af overenskomstrelationerne på arbejdspladsniveau, herunder arbejdsgivers ledelsesret, samarbejdsudvalg og tillidsrepræsentanter. I fortsættelse heraf behandles reglerne om konfliktret og fredspligt (kollektive arbejdskonflikter), herunder Forligsinstitutionens rolle, anvendelse af kollektive kampskridt (strejke, lock-out blokade m.v.) samt lovindgreb i verserende arbejdskonflikter.

Til sidst gennemgås reglerne for det særlige fagretlige processystem, d.v.s Arbejdsretten, bodsansvaret og faglig voldgift.

Målbeskrivelse

Fagets mål er, at den studerende skal kunne:
  • Redegøre for det kollektivarbejdsretlige systems indretning og funktion, herunder retskildestruktur og procesindretning.
  • Redegøre for de grundlæggende regler for det kollektive overenskomstforhold og de lokale aftale- og samarbejdsrelationer samt forklare samspillet mellem de to niveauer.
  • Redegøre for de grundlæggende regler for iværksættelse af kollektiv arbejdskonflikt og behandling af tvister i det fagretlige system, herunder Arbejdsrettens indretning og funktion.
  • Identificere relevante kollektivarbejdsretlige problemer på en måde, der viser overblik over retsområdet.
  • Analysere komplekse kollektivarbejdsretlige problemstillinger på en måde, der vidner om indsigt i de grundlæggende retsregler.
  • Argumentere for forskellige mulige løsninger på en måde, der illustrerer forståelse for de interesseforskelle, der gør sig gældende.
  • Argumentere på en afbalanceret måde, der viser forståelse for reglernes praktiske anvendelse.
  • Formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde i form af en synopsis om et selvvalgt emne inden for faget.

Litteratur

Jens Kristiansen, Den kollektive Arbejdsret, 3. udgave af 2014, 679 sider, DJØF’s forlag.
Eventuelt materialesamling.

Undervisningsform

Udgangspunktet er en teoretisk gennemgang af de centrale regler inden for den kollektive arbejdsret og med inddragelse af relevante domme og kendelser fra domstolene og de fagretslige organer. Der anvendes cases – og/eller praktiske eksempler til belysning af typiske problemstillinger. Der anvendes interaktive quizzer til at motivere studenterdeltagelse.

Arbejdsbelastning

Skemalagt undervisning:
Faget udbydes med i alt 27 timer fordelt over 3 timer pr. uge i 9 uger.

Med udgangspunkt i, at 1 ECTS svarer til 27 arbejdstimer, udmønter de med faget forbundne aktiviteter sig i en anslået vejledende fordeling af arbejdsindsatsen hos en gennemsnitsstuderende på følgende måde:

Konfrontationstimer: 27 timer.
Forberedelse: 143 timer.
Eksamensforberedelse + synopsis: 100 timer.
Total: 270 timer.

Eksamensbestemmelser

Eksamen

Navn

Eksamen

Tidsmæssig placering

Ordinær prøve i januar.
Omprøve i februar.

Udprøvninger

Individuel skriftlig opgave i form af en synopsis om et selvvalgt emne inden for faget.

Navn

Individuel skriftlig opgave i form af en synopsis om et selvvalgt emne inden for faget.

Prøveform

Synopsis med mundtlig prøve

Censur

Intern prøve, en bedømmer

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Studiekort - Fødselsdato

Sprog

Dansk

Varighed

Afleveringsfrist vil fremgå af eksamensplanen

Omfang

Ca. 5 sider eller max 11.700 anslag

Hjælpemidler

Alle hjælpemidler tilladt

Udlevering af opgave

Kursets side i Blackboard

Indlevering af besvarelse

Gennem SDUassignment i kurset i Blackboard

ECTS-point

10

Uddybende information

Prøven i faget består af to dele:
Individuel skriftlig opgave i form af en synopsis om et selvvalgt emne inden for faget.
20 minutters mundtlig prøve.

Der gives én samlet karakter baseret på underviserens samlede vurdering af begge dele. 

Det er et krav for at kunne deltage i den mundtlige prøve, at den studerende har afleveret den skriftlige opgave.

Emne for synopsis vælges af den studerende inden for Den kollektive arbejdsret. Det forventes at den studerende indhenter relevant litteratur ud over lærebogen, som er i pensum til besvarelsen af den skriftlige opgave.

I bedømmelsen af den skriftlige opgave tages der hensyn til stave- og formuleringsevne; det faglige indhold vægtes dog tungest. Såfremt eksamen ikke bestås, skal den skriftlige opgave afleveres på ny.

EKA

B630005102

Ekstern kommentar

Bemærk - Faget er identisk med det tidligere fag 9403401, Kollektiv arbejdsret. 
Forbrugte prøveforsøg i tidligere identiske fag overføres.
Fag der er identiske med fag, der tidligere er bestået i hh til gældende bestemmelser kan ikke tages om.

Den studerende er automatisk tilmeldt til første prøveforsøg, når den studerende er tilmeldt til et fag eller fagelement, hvortil der er knyttet en eller flere prøver. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre universitetet har dispenseret pga. usædvanlige forhold.
Opfylder den studerende ikke de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, er der brugt et prøveforsøg, medmindre universitetet har dispenseret, fordi der foreligger usædvanlige forhold.

Prøve- og bedømmelsesform kan ændres ved omprøve.

Den studerende skal selv sørge for at tilmelde sig omprøven i faget via studenter selvbetjeningen i tilmeldingsperioden.

Fagudbud

Udbuds periode Udbudstype Profil Uddannelse Semester
Efterår 2018 Valgfag Cand.jur. hverdag cand.jur. Heltid | cand.jur | Odense
Efterår 2018 Valgfag Cand.merc.jur. cand.merc.jur. | Odense

Undervisere

Navn E-mail Institut By
Christian Højer Schjøler chsc@sam.sdu.dk

URL til Skemaplan