Innovation og ledelse i offentlige organisationer - seminar
Studienævn for Statskundskab, Journalistik, Sociologi og Europæiske Studier
Undervisningssprog: Dansk
EKA: B380022102
Censur: Intern prøve, en bedømmer
Bedømmelse: 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Efterår
Niveau: Kandidat
Fagnummer: B380022101
ECTS-point: 10
Godkendelsesdato: 04-06-2018
Varighed: 1 semester
Fagnummer
Fagtitel
Undervisningssprog
ECTS-point
Ansvarligt studienævn
Godkendelsesdato
Fagansvarlig
Udbudssteder
Niveau
Udbudsterminer
Varighed
Obligatoriske forudsætninger
Anbefalede forudsætninger
Studerende, der følger faget, forventes at have kendskab til forvaltning og organisationsteori svarende til grundforløbet i Offentlig forvaltning og organisation. Kendskab til statistik og forskningsdesign (svarende til Metode 2 og 3) er en fordel, men ikke et krav.
Formål og sigte
Innovation er blevet et grundvilkår i den offentlige sektor. Ansatte i offentlige organisationer befinder sig typisk i en situation, hvor multiple interessenter forventer, at de udvikler nye løsninger på deres problemer. Men hvad er innovation egentlig? Hvordan fremmer man innovation i offentlige organisationer, der ofte ses som rigide bureaukratier? Hvad kan offentlige ledere gøre for at fremme deres medarbejderes innovative adfærd? Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive besvaret i dette fag.
Der fokuseres især på den offentlige leder som en aktør der træffer en beslutning om at organisationen skal afprøve nye tiltag eller bevare status quo. Faget vil demonstrere hvordan opfattelser af lederen som et rationelt, begrænset rationelt eller socialiseret individ, påvirker de forventninger man kan have til beslutningen om at innovere. Endvidere gennemgås forskellige forskningsdesigns, som har til formål at studere innovation med henblik på at fremhæve deres styrker og svagheder.
Formålet er at de studerende opnår kendskab til, hvad innovation er, hvornår ledere af organisationer føler sig tilskyndet til at afprøve innovation, og hvordan ledere i offentlige organisationer bedst ansporer deres medarbejdere til at være innovative. Endeligt, vil et fokus på forskningsdesign og metode medføre viden om, hvordan vi bedst opnår viden om innovation i det offentlige.
Indhold
Hvordan kan innovation konceptualiseres og måles?
Innovativ adfærd
Innovativ søgning
Rational choice
Begrænset rationalitet
Isomorfisk rationalitet
Ledelse
Målbeskrivelse
Ved fagets afslutning er målet, at de studerende kan:
Demonstrere viden om, hvordan man kan forstå innovation
Redegøre for og sammenligne teorier om begrænset rationalitet, isomorfisk rationalitet og ledelse som forudsætning for organisatorisk innovation
Analysere organisatorisk innovation ud fra forskellige teoretiske tilgange
Vurdere styrker og svagheder ved teorier om innovation
Demonstrere færdigheder således at de kan vurdere teoretiske og metodiske styrker og svagheder ved forskningsdesign som har til hensigt at undersøge innovation
Vurdere hvilke typer spørgsmål forskellige forskningsdesign kan besvare om innovation
Litteratur
Pensum udgør ca. 1200 sider.
Eksempler på litteratur:
Andersen, S. C. & Jakobsen, M. L. (2017): ‘Political Pressure, Conformity Pressure and Performance Information as Drivers of Public Sector Innovation Adoption’, International Public Management Journal.
de Vries, H., Bekkers, V & Tummers, L. (2016): ‘Innovation in the Public Sector: A Systematic Review and Future Research Agenda’, Public Administration.
Jones, B. D. (2003): ‘Bounded Rationality and Political Science: Lessons from Public Administration and Public Policy’, Journal of Public Administration Research and Theory.
Salge, T. O. (2011): ‘A Behavioral Model of Innovative Search: Evidence from Public Hospital Services’, Journal of Public Administration Research and Theory.
Kahnemann, D. (2003): ‘Maps of Bounded Rationality: Psychology for Behavioral Economics’, American Economic Review.
Meier et. al., 2015: ‘Performance Gaps and Managerial Decisions: A Bayesian Decision Theory of Managerial Action’, Journal of Public Administration Research and Theory.
Damanpour, F. & Schneider, M. (2009): ’Characteristics of innovation and innovation adoption in public organizations: Assessing the role of managers’, Journal of Public Administration Research and Theory.
Undervisningsform
Der er almindelig klasseundervisning (15 lektioner af 2 timers varighed), hvori pensum gennemgås og diskuteres.
Arbejdsbelastning
Eksamensbestemmelser
Eksamen
Navn
Eksamen
Tidsmæssig placering
Da tilmelding til fag er bindende, og dette fag ikke udbydes igen, bliver du automatisk tilmeldt alle tre prøveforsøg. Ordinær prøve ligger i forlængelse af undervisningen i januar 2019. Omprøve i februar 2019 i samme eksamenstermin. Det 3. prøveforsøg ligger i juni 2019.
Prøve- og bedømmelsesform forløber på samme måde som ved den ordinære eksamen.
Regler
-3 må ikke indgå, 00 må ikke indgå
Udprøvninger
Seminaropgave
Navn
Seminaropgave
Prøveform
Projektrapport
Censur
Intern prøve, en bedømmer
Bedømmelse
7-trinsskala
Identifikation
Studiekort - Eksamensnummer
Sprog
Dansk
Varighed
-
Omfang
Der er følgende begrænsninger på besvarelsens omfang:
Opgaven må maksimalt fylde 15 sider á 2400 anslag inklusiv mellemrum, bilag og noter, men eksklusiv indholdsfortegnelse og litteraturliste (skriver to studerende sammen, må opgaven maksimalt fylde 25 sider á 2400 anslag inklusiv mellemrum, bilag og noter, men eksklusiv indholdsfortegnelse og litteraturliste. Ved gruppebesvarelser skal det fremgå, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af besvarelsen).
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt.
Indlevering af besvarelse
Gennem SDUassignment i kurset i Blackboard
ECTS-point
10
Uddybende information
-
EKA
B380022102
Ekstern kommentar
Den studerende er automatisk tilmeldt til første prøveforsøg, når den studerende er tilmeldt til et fag eller fagelement, hvortil der er knyttet en eller flere prøver. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre universitetet har dispenseret pga. usædvanlige forhold.
Opfylder den studerende ikke de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, er der brugt et prøveforsøg, medmindre universitetet har dispenseret, fordi der foreligger usædvanlige forhold.
Fagudbud
| Udbuds periode | Udbudstype | Profil | Uddannelse | Semester |
|---|---|---|---|---|
| Efterår 2018 | Valgfag | Sidefag på kandidatniveau i Samfundsfag, gældende fra og med 2015 | Samfundsfag sidefag, KA | cand.soc samfundsfag | Odense | |
| Efterår 2018 | Valgfag | Sidefag på kandidatniveau i Samfundsfag, gældende fra og med 2018 | Samfundsfag sidefag, KA | cand.soc samfundsfag | Odense | |
| Efterår 2018 | Valgfag | Studieordning for kandidatuddannelsen i statskundskab gældende for studerende optaget efter 1/9-15 | Statskundskab KA | cand.scient.pol | Odense | |
| Efterår 2018 | Valgfag | Sidefag på kandidatniveau i Samfundsfag, gældende fra og med 2018 | Samfundsfag sidefag, KA | cand.soc samfundsfag | Odense | |
| Efterår 2018 | Valgfag | Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag, centralfag, 2018, ved et sidefag på 75 ECTS: | Samfundsfag centralfag KA | cand.soc samfundsfag | Odense | |
| Efterår 2018 | Valgfag | Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag, centralfag, 2018, ved et sidefag på 45 ECTS, for studerende der har haft Economic Principles (soc) eller tilsvarende på deres bacheloruddannelse | Samfundsfag centralfag KA | cand.soc samfundsfag | Odense | |
| Efterår 2018 | Valgfag | Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag, centralfag, 2018, ved et sidefag på 75 ECTS, for studerende der har haft Economic Principles (soc) eller tilsvarende på deres bacheloruddannelse | Samfundsfag centralfag KA | cand.soc samfundsfag | Odense | |
| Efterår 2018 | Valgfag | Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag, centralfag, 2018, ved et sidefag på 45 ECTS | Samfundsfag centralfag KA | cand.soc samfundsfag | Odense |