Erhvervsret

Studienævn for Erhvervsøkonomi

Undervisningssprog: Dansk
EKA: B200016202
Censur: Intern prøve, en bedømmer
Bedømmelse: 7-trinsskala
Udbudssteder: Kolding
Udbudsterminer: Efterår
Niveau: Kandidat

Fagnummer: B200016201
ECTS-point: 15

Godkendelsesdato: 10-04-2018


Varighed: 1 semester

Fagnummer

B200016201

Fagtitel

Erhvervsret

Undervisningssprog

Dansk

ECTS-point

15

Ansvarligt studienævn

Studienævn for Erhvervsøkonomi

Godkendelsesdato

10-04-2018

Fagansvarlig

Navn E-mail Institut
Minie Andersen minie@sam.sdu.dk

Udbudssteder

Kolding

Niveau

Kandidat

Udbudsterminer

Efterår

Varighed

1 semester

Obligatoriske forudsætninger

-

Anbefalede forudsætninger

Erhvervsret/Erhvervsjura/Jura svarende til HA eller HD 1. del.

Formål og sigte

Årsrapporten indeholder oplysninger om de økonomiske konsekvenser af en række civilretlige dispositioner. Værdien af et aktiv tilhørende et selskab afhænger af, at selskabets erhvervelse af aktivet er beskyttet mod overdragerens kreditorer gennem iagttagelse af den for det enkelte aktiv relevante sikringsakt. Revision af et aktie- eller anpartsselskab forudsætter kendskab til de selskabsretlige rammer, der gælder for selskabets virke, samt revisors relationer til de enkelte selskabsorganer.

Der er således en række civilretlige regler, som er af afgørende betydning for gennemførelse af revision af en årsrapport samt revisors afgivelse af erklæringer.

Det følger af artikel 6-8 i direktiv 2006/43/EF, at den teoretiske viden, som skal afprøves ved den faglige kvalifikationseksamen for revisorer, skal omfatte en række forhold, såfremt disse er af betydning for revisionen. Dette gælder bl.a. selskabsret, konkursret, samt generelt civilret.

Det er således formålet at give den studerende viden om selskabsret, kreditsikring og konkursret, således at den studerende opnår færdigheder i at kunne identificere de grundlæggende retlige problemstillinger inden for de tre emneområder. Herved opnår den studerende kompetence til at identificere retlige problemer inden for de enkelte emneområder, således at den studerende vil kunne vurdere, om der i en konkret situation inden for et af fagets områder vil skulle benyttes juridisk bistand.

Indhold

Faget omfatter tre større emneområder:

Selskabsret, herunder: 
- En oversigt over de enkelte selskabsformer,
- Selskabsstiftelsen, herunder reglerne for kapitalindskud, 
- Beskyttelse af selskabsdeltagerne og kreditorer,
- Selskabets ledelse, herunder ansvar for selskabsledelsen, 
- Ændringer i selskabets kapitalforhold,
- Koncerner.

Kreditsikring, herunder:
- Pantsætning af løsøre, fordringer og fondsaktiver,
- Særlige sikkerhedsarrangementer om leasing, factoring, byggerifinansiering,
- Kreditaftaler, 
- Kaution og garanti.

Insolvensret, herunder:
- Konkurslovens regler om kreditorværn, tilsyn og skyldnernes dispositioner,
- Regler for indtræden af konkurs, samt opgørelse af boets aktiver og passiver
- Reglerne om omstødelse.

Målbeskrivelse

Den studerende skal kunne identificere de grundlæggende retlige problemstillinger inden for de tre juridiske emneområder.

For at opnå fagets formål er det læringsmålet for faget, at den studerende har viden, færdigheder og kompetencer til at kunne: 
- Anvende den juridiske metode, herunder de selskabsretlige, kreditretlige og insolvensretlige regler på en konkret, ukendt og kompliceret case
- Bedømme om fakta i en konkret situation/case er relevante eller irrelevante for en juridisk problemstilling
- Identificere selskabsretlige, kreditretlige og insolvensretlige problemstillinger
- Anvende juridiske argumentationsteknikker 
- Formulere sig skriftligt og mundtligt klart og juridisk relevant og dermed kunne
- Formidle formueretlige problemstillinger og løsningsmodeller
- Forudsige den juridiske korrekte løsning på en problemstilling/case, som den må kunne forventes at blive, såfremt problemstillingen skulle afgøres af en domstol eller lign.

Litteratur

Søren Friis Hansen/Jens V. Krenchel: Introduktion til dansk selskabsret I, seneste udgave.
Søren Friis Hansen/Jens V. Krenchel: Introduktion til dansk selskabsret II, seneste udgave.
Nis Jul Clausen/Camilla Hørby Jensen: Sikkerhed i fordringer, seneste udgave.
Hans Viggo Godsk Pedersen: Kaution, seneste udgave.
Anders Ørgaard: Konkursret, seneste udgave.
Anders Ørgaard: Sikkerhed i løsøre, seneste udgave

Undervisningsform

Der lægges i undervisningen vægt på aktiverende undervisning og aktiv læring. Undervisningen er lagt til rette ud fra en forventning om, at den studerende selv arbejder med stoffet mellem de enkelte fremmødelektioner, herunder at den studerende har forberedt de kapitler, der er pensum til de enkelte lektioner og har forberedt eventuelle spørgsmål til vanskelige dele af pensum, der kan drøftes i undervisningen. Det forventes, at de studerende har arbejdet med de opgaver, cases, domme m.v., som underviseren har oplyst på blackboard til den enkelte lektion, med henblik på at disse opgaver m.v. drøftes i undervisningen. Da eksamensformen i faget er skriftlig eksamen, får de studerende i løbet af semestret mulighed for at aflevere to eksamenssæt fra tidligere år, der rettes, og som herefter gennemgås i undervisningen. 

Arbejdsbelastning

Skemalagt undervisning
Der undervises 6 timer pr. uge fra semesterstart, samlet 66 timer.
____

Forventet sammensætning af studenteraktivitet i faget:
Aktivitet i timer:
Konfrontationstimer: 66 t
Forberedelse: 333 t
Eksamen: 6 t
Total: 405 t

Eksamensbestemmelser

Eksamen

Navn

Eksamen

Tidsmæssig placering

Ordinær prøve: Januar.
Omprøve: Februar.

Prøve- og bedømmelsesform kan ændres ved omprøve.

Udprøvninger

Eksamen - Skriftlig stedprøve

Navn

Eksamen - Skriftlig stedprøve

Prøveform

Skriftlig stedprøve

Censur

Intern prøve, en bedømmer

Bedømmelse

7-trinsskala

Identifikation

Studiekort - Eksamensnummer

Sprog

Dansk

Varighed

6 timers skriftlig stedprøve.

Omfang

 Ingen begrænsning.

Hjælpemidler

Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre.

Udlevering af opgave

Fysisk i eksamenslokalet.

Indlevering af besvarelse

I SDU-assignment i kursets side i Blackboard.
Der kan alene afleveres digitalt. 

ECTS-point

15

Uddybende information

Sted: Prøven gennemføres ved brug af egen PC., der skal kunne gå på universitetets trådløse netværk.
Internetadgang: Internet er nødvendig. 

Den skriftlige eksamen har form af en case, hvor den studerende ud fra konkrete spørgsmål skal demonstrere sin opfyldelse af læringsmålene for faget.

EKA

B200016202

Ekstern kommentar

Bemærk - Faget er identisk med det tidligere fag 93100x01 Erhvervsret / Kolding: 93100201 Odense: 93100301.
Forbrugte prøveforsøg i tidligere identiske fag overføres.
Fag der er identiske med fag, der tidligere er bestået i hh til gældende bestemmelser kan ikke tages om.

93100301 Erhvervsret har været udbudt med undervisning i Odense sidste gang i efterårssemestret 2017 (E17). Der har herefter været udbudt prøveforsøg Odense i januar 2018 (1. prøveforsøg) og februar 2018 (2. prøveforsøg). 3. og sidste prøveforsøg i Odense udbydes i januar 2019.

Den studerende er automatisk tilmeldt til første prøveforsøg, når den studerende er tilmeldt til et fag eller fagelement, hvortil der er knyttet en eller flere prøver. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre universitetet har dispenseret pga. usædvanlige forhold.

Fagudbud

Udbuds periode Udbudstype Profil Uddannelse Semester