Faget har til formål at sætte den studerende i stand til at forholde sig til dels de almindelige miljø- og planretlige krav, dels forstå præmisserne for det offentliges ageren i forhold til borgere og virksomheder. Denne forståelse er væsentlig både i forhold til ansættelse indenfor relevante dele af den private sektor og visse offentlige myndigheder.
Miljøretten er en disciplin inden for den specielle forvaltningsret. Faget bygger videre på det grundlæggende kendskab til den almene forvaltningsret (progression). Den specielle forvaltningsret regulerer forholdet mellem myndigheder på den ene side og borgere samt erhvervsdrivende/virksomheder på den anden side på særlige politikområder (her miljøret). Forholdet til myndigheder kommer bl.a. til udtryk i forbindelse med tilladelseskrav, adfærdskrav og lovpligtige krav til myndighedernes afgørelse (lovlige og saglige kriterier) og til selve myndighedsbehandlingen (sagsbehandlingsregler). Alle virksomheder er omfattet af de almindelige miljøkrav. Det er umuligt for visse virksomheder at agere, uden at skulle forholde sig til særlige krav fra offentlige myndigheder.
Faget omfatter de offentligretlige regler, der regulerer erhvervsvirksomheders og borgeres påvirkning af de ydre omgivelser (det eksterne miljø). Faget bygger primært på dansk ret, men EU-retten inddrages, hvor det er særligt relevant.
I forhold til studiets kompetenceprofil har faget eksplicit fokus på at:
•give viden om teori og praksis inden for miljøretten
•give færdigheder i at identificere og analysere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for miljø og mundtligt formidle disse
•give kompetence til at arbejde selvstændigt og håndtere komplekse situationer inden for miljøretten og mundtligt formidle disse i såvel i uddannelsesøjemed som i arbejdssituationer.
I løbet af undervisningen vil de gennemgåede emner efterfølgende blive perspektiveret ved hjælp af gruppeopgaver, hvor deltagerne på skift repræsenterer hhv. Miljøstyrelsen, kommuner, private virksomheder og borgerrepræsentanter i forbindelse med fiktive cases.
Formålet med gruppeopgaverne er at give deltagerne en tilbundsgående forståelse for, hvorledes de miljørelaterede opgaver i et land som Danmark i praksis ofte kræver et samarbejde mellem både offentlige og private nøgleaktører.
Som et centralt eksempel på et sådant samarbejde kan nævnes reguleringen af de miljøgodkendelser, der er en forudsætning for etablering eller udvidelse af en lang række erhverv. Virksomhederne er selv ansvarlige for at søge en sådan godkendelse, og i praksis vil virksomheden også blive bedt om selv at levere omfattende oplysninger til myndighederne. I de fleste tilfælde vil den lokale kommune derefter være godkendelsesmyndighed. For større samt mere komplicerede anlæg overgår kompetencen dog til Miljøstyrelsen. Styrelsen har desuden en række øvrige opgaver, herunder udarbejdelse af vejledninger, tilsyn samt administration af EU-regler. For at sikre en hurtig, smidig og korrekt sagsbehandling vil der derfor i praksis ofte blive tale om et samarbejde mellem som minimum den ansøgende virksomhed, den lokale kommune og Miljøstyrelsen. Da de færreste virksomhedsejere er interesserede i omfattende konflikter med lokalbefolkning, vil samarbejdet desuden ofte undervejs inkludere repræsentanter for de lokale beboere.